Forstilling for børn og barnligesjæle “Hokus Pokus med Anki & Pytte”

Tag far og mor, bedstefar og bedstemor, alle dine søskende, fætre og kusiner, legekammerater og venner med til en anderledes børneteaterforestilling. Mød en dygtig bugtaler og hendes rappe lille ælling og se hvad de kan rode sig ud i.
Hokus pokus med Anki og Pytte er en ”stand-up” forestilling med den rapnæbbede ællingepige, Anki, og hendes ven, Pytte. Det viser sig, at Ankis talefærdighed er større end hendes fingerfærdighed, men med Pytte som assistent viser hun, at hun har evner, som ingen troede, at en lille ælling kunne ha’.
Forestillingen spilles af Pytte Ravn, der er dansk, men bosiddende i Sverige.
Pytte, der er en eminent bugtaler, har tidligere medvirket på dansk TV i serien om Anna og Lotte, og i de senere år har hun lavet et utal af rørende produktioner for svensk TV, hvor Anki er den gennemgående figur.
Hokus Pokus med Anki og Pytte er SkogsTeaterns nyeste forestilling for hele familien. En virkelig perle.
Her skal ikke røbes for meget, men publikum kan se frem til en fornøjelig og ‘fortryllende’ god halv time.
Mød op i Skarridsøsalen i Jyderup lørdag d. 18. november kl. 14.30 til en familieforestilling, der vil more store som små, dog fra 3 år.
Pytte har tidligere spillet i Jyderup og omegn. Hun deltog i dukketeaterfestivalen på Kalundborgegnen  i 1993, hun har optrådt i dansk TV  i programmet med Anne og Lotte, og i Sverige har hun i mange år haft sit eget børneprogram. Pytte, som bor i Sverige, spiller på dansk.
Billetter af kr. 30 kan købes på www.bibliotek.Holbaek.dk, Jyderup Bibliotek eller ved indgangen.

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.