Klovneløb i Jyderup – til støtte for Danske Hospitalsklovne – d. 14/5-2017, kl. 11

Søndag d. 14 maj 2017 vil der i Jyderup blive afholdt Klovneløb som støtte til Danske Hospitalsklovne.
Klovneløb er hyggelige og sociale familieløb, hvor alle der kan kravle, gå, rulle eller løbe, kan være med. Det handler ikke om at være hurtigst. Det handler om at få en hyggelig og sjov dag, og samtidig støtte et godt formål.
Det koster 60 kr. at deltage i Klovneløbet. 48 kr. går direkte til hospitalsklovnenes besøg på børneafdelingerne. 6 kr. går til løbets afholdelse og administration, og 6 kr. går til den lokale arrangør.
Du/I kan tilmelde sig til løbet på www.klovneløb.dk indtil 13 maj 2017. Skulle du/I ikke nå at tilmelde sig, er det også muligt på dagen, men for at kunne have næser, medaljer og vand nok til alle, skal det helst ske på overstående adresse, hvor der både kan betales med kort eller mobilepay.
Aggersvold savværk og stokkebjerg skov danner rammer for klovneløbet i Jyderup og der vil være en rute igennem skoven på 3 kilometer. Der vil blive udleveret røde næser til alle tilmeldte deltagere og en medalje ved løbets afslutning. Deltagere vil også få udleveret 0,5 l vand til turen, og efter løbet vil der være et stykke frugt til alle som kommer fra vores lokale sponsor Spar Supermarked i Jyderup.
Peters Minde Rideklub i Mørkøv, er så venlige at stille et par ponyer til rådighed så der på dagen også vil være mulighed for pony ridning for børnene til 10 kr. pr. tur.
Der vil være mulighed for at købe smarte støttearmbånd i forskellige farver.
Alt overskud fra denne dag går til Danske Hospitalsklovne og de kan nå så langt rundt som muligt med deres gode og vigtige arbejde på hospitalerne.
Skulle der være noget spørgsmål i forbindelse med løbet er det muligt at kontakte Dan Lundvig Hauge-Nielsen på email danlundvig@gmail.com eller telefon 60 79 70 47.

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.