Koncert: Alsidig trubadur i Habibi

Alsidig trubadur i Habibi
Fredag den 24. august kommer en alsidig musiker forbi Café Habibi i Skarridsøgade 29 og giver koncert fra klokken 20-22. Det drejer sig om Henning Weisdorf, der kort kan beskrives som en trubadur og sangskriver med lune og engagement. Han sange er beregnet for det modne publikum, der værdsætter en god historie i en melodiøs indpakning, og der er gratis adgang til at lytte med.
Henning Weisdorf har været aktiv musiker i mange sammenhænge i det vestsjællandske i fire årtier. Hans sange spænder fra følsomme ballader over selv-ironiske sange med viseagtige undertoner til up-tempo popsange. Temaerne er taget ud af hverdagen og det levede liv – naturen, fritidssysler, stress, forandringer, familieliv, samfund, alder og selvfølgelig kærligheden.
Som regel bliver der også plads til en rigtig røverhistorie eller to.

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.