Projektcafé i Jyderup

Lokalforums styregruppe indbyder til åbent hus med præsentation af Jyderups projekter.
Aktuelt har byen omkring 20 projekter, som alle er beskrevet på hjemmesiden www.jyderup.dk. Flest mulige af de projektansvarlige vil være til stede på Café Habibi den 20/5 mellem klokken 10 og 12 for at fortælle om deres projekt og besvare spørgsmål omkring projektet- så kig indenfor, få en kop kaffe, og få lidt mere at vide om, hvad der sker i din by!
Styregruppen vil også være repræsenteret for at kunne svare på spørgsmål om styregruppens arbejde og om lokalforum.
Lokalforum Jyderup er alle borgere i Jyderup/Holmstrupområdet, og der er rigtig god plads til mange flere projekter i området.  Projektcaféen er derfor også en god mulighed for at bringe nye projekter i forslag, hvis man selv er parat til at tage ansvar for dem.
Følg også lokalforum Jyderup på Facebook: Jyderup.dk
Sted: Café Habibi, Skarridsøgade 29.

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.