Tornved Lokalhistoriske Forening udstiller på Café Habibi – kig forbi og se billeder fra en svunden tid

Tornved Lokalhistoriske Forening udstiller plancher i Café Habibi med fotografier fra en svunden tid. Udstillingen løber hele maj måned.
Foreningen blev stiftet i 1985, med det formål at fremme interessen for og kendskabet til lokalhistorien i de sognekommuner, der pr. 1. april 1970 indgik i Tornved Kommune, dvs. Jyderup, Holmstrup, Skamstrup-Frydendal, Mørkøv og Stigs Bjergby sognekommuner.
Det kan bl.a. ske ved oprettelsen af museum eller lignende aktiviteter, afholdelse af møder, arrangementer, studiekredse, foredrag, udstillinger, indsamling af lokalhistorisk stof, udarbejdelse af oplysnings- og undervisningsmateriale, udgivelse af medlemsblad og samarbejde med og støtte til Holbæk Arkiverne/Jyderup samt foreninger, organisationer m.v., der arbejder med tilsvarende og/eller beslægtede emner.
Foreningens arbejde ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer.
Foreningen arangerer ture og rundvisninger forskellige spændende steder, samt foredrag af historisk karakter,
Programmet kan fås på Jyderup Bibliotek, ligesom det vil være fremlagt på ældrecentrene eller kan ses på: http://tornved-lokalhistoriske-forening.dk/

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.