Udstillingen „Renaissance“ i Vævernes hus

Udstillingen „Renaissance“ er fremstillet af Vævere i Vestsjælland.
Med 12 tekstile baner markerer vi åbningen af Vævernes Hus på Kattrup Gods.
Læs om udstillingen her eller her.

Vævernes Hus sætter lys på renæssancens univers med følgende program: udstillingen „renaissance“
Vævere i Vestsjælland viser en serie vævninger, der er inspireret af renæssancens gyldenlædertapeter. Tapeterne udsmykker den store sal i Komtessefløjen på Kattrup Gods.

Udstillingen er åben: 18., 19., 20., 25,. 26,. 27. nov. og 2., 3., 4., 9., 10., 11. dec. Kl. 11-15
Entré 50 kr.

Besøg også Juleboden og drik eftermiddagskaffen i herregårdskøkkenet.

Foredrag der knytter an til udstillingen:
Torsdag d. 1. december kl. 19-22
lyset, synet og farverne
Serigraf, grafiker og tegner Claus Jørgensen Muldstrup
Tag med på en rejse i farvernes fantastiske univers! Gennem forklaringer og praktiske eksperimenter med betagende opstillinger, leverer Claus Jørgensen Muldstrup sin viden på fornøjelig vis. Et foredrag for alle, der bruger og elsker at bruge farver!
Der serveres kage og kaffe i pausen.
Aftenen afsluttes med et kort indlæg om udstilling „Renaissance“.

Entre: 150 kr. Billetkøb: www.billetto.dk

Torsdag d. 8. december kl. 19- 22 “renæssancen i danmark”
Historiker Mads Findal Andreasen, Museum Vestsjælland
Renæssancen var en brydningstid i Danmark fra den katolske middelalder til det reformerte enevælde. Museumsinspektør fra Museum Vestsjælland, Mads Findal Andreasen, vil tage publikum med på en rejse gennem militærhistorie, dragthistorie og religionshistorie i det 15. og 16. årh.
Der serveres kage og kaffe i pausen.
Aftenen afsluttes med et kort indlæg om udstilling „Renaissance“.

Entre: 150 kr. Billetkøb: www.billetto.dk

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.