Det sker

dec
2
lør
En folkekær Stalinist? – Foredrag om Carl Madsen
dec 2 kl. 15:00
En folkekær Stalinist? - Foredrag om Carl Madsen

En folkekær Stalinist? Foredrag om Carl Madsen v/ Forfatter og Historiker Chris Holmstad Larsen
En spændende lørdag eftermiddag om sagføreren, kommunisten, forfatteren og mennesket Carl Madsen. Omstridt, polemisk, foragtet og beundret – en kommunistisk kulturpersonlighed, et helt igennem politisk menneske, der i sin samtid og i kampen om kulturen, politikken og erindringen udgjorde et af den danske kommunismens vigtigste kort i det 20. århundrede.
Carl Madsen var central i retsopgøret efter besættelsestiden og op igennem den kolde krigs årtier. Han satte et betydningsfuldt aftryk på fortællingen af danmarkshistorien med sine bøger og tryllebandt offentligheden gennem sine foredrag. Han var den tids mest benyttede forsvarsadvokat og udnyttede retssalene til at revse samfundet, anklagemyndigheden og det borgerlige samfund.
Den sidste store sag var forsvaret af Christiania.
Historiker Chris Holmstad Larsen har netop udgivet en bog om Carl Madsen som han fortæller om.
Lørdag d. 2. december kl. 15:00
Sted: Jyderup Højskole
Pris: 50 kr. inklusiv kaffe og kage

Lukket for kommentarer.