Det sker

maj
2
tirs
Elektronisk koncert med Mads Emil Nielsen på Jyderup Højskole
maj 2 kl. 19:30
Elektronisk koncert med Mads Emil Nielsen på Jyderup Højskole

Mads Emil Nielsen er i øjeblikket igang med at erobre hele Europa med sin svævende eksperimenterende elektroniske musik, som han komponerer og fremfører på modularsynthesizer og andet, og hvor improvisation spiller en vigtig rolle. Et detaljerigt lydbillede, hvor field recordings og elektriske kraftudladninger spiller sammen.
Mads Emil har for nyligt spillet koncerter i bl.a Tyskland og Ukraine, og hans musik er brugt i flere teater- og filmproduktioner samt udstillinger i USA og Europa.
Få en flig af Mads Emils lydproduktion her https://soundcloud.com/madsemilnielsen/soundtales
Entré = 50 kr.

maj
5
fre
Koncert med “Morten Skou Andersen og de mennesker han normalt sammenligner sig med”
maj 5 kl. 20:00
Koncert med "Morten Skou Andersen og de mennesker han normalt sammenligner sig med"

Morten Skou Andersen er vokset op på disse kanter, nærmere betegnet Svebølle, men er i dag bosiddende i København, hvor han udover sit sangskrivervirke er gymnasielærer i Latin.
Paralleller til Morten Skou Andersens sange er vanskelige at finde. Teksterne handler om alt
fra dræbersnegle til en vvs montør fra Svebølle.
Han og hans band står for en særegen sarkasme og rå, personlige fremførelser. Teksterne kan behandle så at sige et hvilket som helst emne – geologi, historie, bizar kærlighed, varsler, menneskelig fiasko – men bringer det altid i spil i forhold til aktuelle debatter, samfundsmæssige og identitetsmæssige spørgsmål.
Morten kommer denne aften til habibi med sit Band Morten Skou Andersen og de mennesker han normalt sammenligner sig med.

Lukket for kommentarer.