Det sker

okt
26
tors
MUSIKLIVETS FESTDAG – SYNG-DANSK-AFTEN
okt 26 kl. 19:30
MUSIKLIVETS FESTDAG - SYNG-DANSK-AFTEN

Kulturgruppen i Jyderup og biblioteket inviterer igen til den traditionsrige sangaften.
Igen i år i anledning af, at det nu er blevet til en spil dansk uge og ikke bare en spil dansk dag.
Ugen er nu døbt ”Musiklivets festuge” og selve spil-dansk- dagen ”Musiklivets festdag”.
Vi får igen besøg af Niels-Erik Jørgensen fra Efterskolen Smededal, som vil lede os gennem aftenen.
For to år siden havde vi også fornøjelsen af at opleve Niels-Erik Jørgensen finde sange og fortælle om deres
baggrund og ofte også lidt om sangenes forfatter.  Det var virkelig en dejlig aften, og nu kommer han  igen.
Mogens Bækgaard, Bo Basbøll m. fl. spiller til sangene.
Der er gratis entré, og det foregår i Skarridsøsalen, Skarridsøgade 37 i Jyderup 
torsdag d. 26. oktober kl. 19.30.

 

nov
14
tirs
Mød forfatteren Katrine Maria Guldager
nov 14 kl. 19:30
Mød forfatteren Katrine Maria Guldager

Forfatteren Katrine Maria Guldager er født i 1966, datter af forstkandidat Per Guldager og landskabsarkitekt Susanne Guldager. Boede som barn i en kortere periode i Zambia, men er ellers opvokset i Hillerød. Student fra Gentofte Statsskole i 1985. Siden cand. phil. i dansk fra Københavns Universitet i 1994. Elev på Forfatterskolen fra 1992 til 1994. Studieophold bl.a. i Zambia, Cuba, El Salvador, Nicaragua, Nordkorea. Bosat på Frederiksberg. Forfatteren har modtaget flere priser bl.a. Statens Kunstfonds livsvarige kunstnerydelse.
Er blandt andet kendt for Køge-krøniken, en familiekrønike, hvor vi følger en familie fra 1938 til 1988. Hun har nu udgivet den nye bog: ”En uskyldig familie” om lykkejægeren og finansmanden Frederik, der er flyttet til udlandet efter en oprørsk opvækst i en venstreorienteret familie.
Mød hende i Jyderup i Skarridsøsalen tirsdag den 14. november kl. 19:30 – Entré 50 kr.

Lukket for kommentarer.