Det sker

sep
21
fre
Bluesaften i Habibi
sep 21 kl. 20:00 – 22:00
Bluesaften i Habibi

Café Habibi kommer fredag den 21. september til at flyde over af velspillet blues, når “Jensens Juke Joint” lægger vejen forbi til en gratis koncert fra klokken 20-22.
Bandet har taget navn efter en tradition fra de amerikanske sydstater, hvor lokale musikere samles til en “Juke Joint” for at dyrke bluesmusikken og socialt samvær under uhøjtidelige former. I Jensens tilfælde er der tale om fem garvede musikere fra Holbæk, der i de sidste par år med stor succes har turneret med deres fortolkninger af de velkendte blues-klassikere og også stod for en forrygende aften i Café Habibi for et år siden.
“Jensens Juke Joint” udgøres af Stig Jensen, guitar, snak og sang, Peter Beer, bas med ikke mindre end fem strenge, Jesper Danielsen, trommer og rasleri, Nix Nicholaisen, mundharpe og en smule rasleri, og Jesper Thorbeck på brun guitar.

Lukket for kommentarer.