Tilskud til realisering af gode ideer i 2018

Holbæk kommune har i 2018 afsat en pulje på 300.000 kr. til udvikling/forskønnelse i lokalområderne. Puljen fordeles på 4 projekter, der hver får 75.000 kr. Folkeoplysende foreninger (herunder de forskellige lokalfora i lokalområderne), frivillige foreninger og andre selvorganiserede grupper i lokalområderne uden for Holbæk by kan søge om midler fra puljen. Der kan ikke ydes tilskud til erhvervsdrivende eller privat ejendom.

Der kan søge penge til initiativer eller projekter, der:

  • bidrager til udvikling og/eller forskønnelse af lokalområderne uden for Holbæk by
  • kommer det lokale fællesskab til gavn
  • kommer en bred kreds af borgere til gavn
  • har en samlet projektsum på minimum 125.000 kr.

Desuden gælder det at:

  • der ikke kan søges midler til projekter, der efterfølgende pålægger Holbæk Kommune driftsudgifter til vedligehold eller lignende, med mindre særlige forhold taler derfor; fx. hvis der er lavet en forudgående aftale eller kontrakt (spørg din fælles-skaber, hvis du er i tvivl)
  • der ikke gives puljemidler til alkohol, stoffer og tobak, eller til projekter med stødende, racistisk, uetisk eller ulovligt indhold.

Fristen for at indsende ansøgning til midlerne er 1. september 2018.  Hvis der ønskes sparring på en ansøgning, så står fælles-skaberne til rådighed.

Ansøgninger fra vores lokalområde skal ikke godkendes lokalt, men alle er naturligvis velkomne til at kontakte de eksisterende projektgrupper for råd og vejledning og/eller eventuelt samarbejde om nye projekter. Undertegnede er også til rådighed for for eventuelle spørgsmål.

Alle ansøgninger behandles af fælles-skaberne i Holbæk Kommune. Fælles-skaberne udvælger de projekter, der skal modtage støtte og indstiller dette til Udvalget for Kultur og Fritid, der foretager den endelige beslutning.

Beslutning om bevilling eller afslag meddeles ansøgerne senest 15. oktober 2018.

Ansøgningsskema og yderligere oplysninger findes på kommunens hjemmeside: http://holbaek.dk/politik/holbaek-i-faellesskab/lokal-udvikling/lokalomraadernes-udviklingspulje/ 

Der er også andre muligheder for at søge tilskud i Holbæk kommune. Her er en samlet oversigt over mulighederne: https://holbaek.dk/kultur-og-fritid/faellesskab/tilskud

Preben Gajhede, tlf. 2225 9475 eller på mail preben.gajhede@mail.dk

Lukket for kommentarer.