Det Digitale Bevidstheds-show

Det Digitale Bevidstheds-show er Mikkel Vinthers forsøg på at sætte hele den digitale verdens udfordringer på landkortet og tage diskussionen fra der, hvor vi lander. Det kommer til at handle om algoritmer, digitale data-fodspor og den bagvedliggende opmærksomhedsøkonomi. Det kommer til at handle om Grundtvig og Hal Koch, om nationalstatens svindende rolle i kampen mod tech-giganterne, og om manglen på ’digitalt medborgerskab’. Det kommer til at handle om individuelle løsninger og kollektive krav til det politiske etablissement – og du kommer til både at lytte og lære, synge og bidrage.
Mikkel Vinther er højskolemenneske og -lærer på Krogerup Højskole, hvor han har udviklet og underviser i faget Det Digitale Menneske. Han er også projektleder for de Digitale Ambassadører på Københavns Universitet, hvor han klæder unge på til at kunne undervise på efterskoler om den digitale verdens komplekse mekanismer.
Tirsdag d. 19. februar kl. 19.30 på Jyderup Højskole

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.