Foredrag: HVORDAN BRØDFØDER VI VERDEN BÆREDYGTIGT?

Foredrag på Jyderup Højskole
Der tales mere og mere om sammenhængen mellem hvad vi spiser og klodens tilstand. Kom og hør om hvorvidt verdens befolkning i fremtiden kan brødfødes på bæredygtig vis under forskellige scenarier – vegetarisk, vegansk, lavt kødforbrug, højt kødforbrug, økologi, ikke-økologi og så videre. Kom og få hårdtslående facts og nuancer til eftertænksomhed – uanset hvad du selv spiser. Foredraget vil blive illustreret med masser af billeder, tegninger, verdenskort og enkle beregninger og statistikker.
Det er Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening, der har ordet. Rune-Christoffer er antropolog, har undervist i bæredygtige fødevaresystemer, skriver ph.d. om landbrugsudvikling og er generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening, som blev grundlagt i 1896.
Entré: gratis

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.