Hvor skal energien komme fra?

Grøn Omstilling i Holbæk
Vær med til at sætte mål for den grønne omstilling.
Der skal laves en strategisk energiplan for hele Holbæk Kommune, som skal sætte retningen for, hvordan borgere, virksomheder og Holbæk Kommune selv skal flytte sig fra ”gamle” energiformer (typisk på fossile brændsler) over på nye og mere bæredygtige energiformer (sol, vind, biogas, varmepumper, geotermi osv.). Som en del af det politiske opdrag til udarbejdelsen af planen er inddragelse af borgere og virksomheder. Derfor har vi arrangeret en kick-off workshop, hvor vi ønsker at få så mange borgere som muligt inddraget i processen. Vi ønsker en bred sammensat gruppe (max 250) i alderen 16 år og op.

Kick-off workshop
Workshoppen skal dels inspirere (der vil være forskellige oplæg – både eksperter og praktikere) og dels bidrage til at få defineret et mål for Holbæk Kommunes grønne omstilling. Borgerne skal på workshoppens anden halvdel sætte ord på deres ambitioner og tanker om, hvordan og hvor meget vi kan omstille den nuværende energiforsyning i Holbæk, så vi reducerer hele kommunens klimaaftryk.

Program
Velkomst og åbning af dagen, v. Christina Krzyrosiak Hansen, Borgmester
Klimaets tilstand, v. Jesper Theilgaard, Vejr- og klimaekspert
Klimaet og energien, v. Poul Erik Morthorst, Professor og medl. af Klimarådet
Lokal aktivisme, v. Signe Sitarz, Grøn Ungdom Holbæk
Borgerne som frontløbere, v. Peter Huusom, Idemager til Sol over Brenderup
Paneldebat, v. Nynne Bjerre Christensen, moderator
Workshop, deltagerne i arbejdstøjet – Vi sætter målene sammen, Introduktion v. Christina Krzyrosiak Hansen
Afrunding og de næste skridt, v. Christina Krzyrosiak Hansen
Moderator: Nynne Bjerre Christensen

Tid og sted: 8. december kl 10:00 – 14:00
Sidesporet, Ahlgade 1B, 4300 Holbæk

Tilmelding via hjemmesiden: www.holbaek.dk/energi

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.