Julearrangement i Skarridsøsalen

Hvornår:
9. december 2019 kl. 19:00
2019-12-09T19:00:00+01:00
2019-12-09T19:15:00+01:00
Hvor:
Skarridsøsalen
Skarridsøgade 37
4450 Jyderup
Danmark
Pris:
Medl. = 25kr./Ikke medl. = 40 kr.
Kontakt:
Tornved Lokalhistoriske Forening
Julearrangement i Skarridsøsalen @ Skarridsøsalen | Jyderup | Danmark

Mandag den 9. december 2019 kl. 19.00-21.00 indbyder Tornved Lokalhistoriske Forening til julearrangement i Skarridsøsalen, Skarridsøgade 37, Jyderup.
Her fortæller Bo Bramming om sin far Frederik Brammings nisser.
Indtil sin død i 1991 bidrog Frederik Bramming igennem seks årtier til den danske jul med sine festlige, humørfyldte og tandløse nisser. Han konstruerede og tegnede de mest fantasifulde samlekalendere igennem 1940’erne og 1950’erne, bidrog til julehæfter og ”opfandt” i 1947 begrebet kravlenisser, som blev solgt i populære kartonark lige til at klippe ud og sætte op på dagligstuens malerier o.l. Selv i dag oplever man repræsentanter for den unge generation sige: ”Det er de rigtige kravlenisser”.
Bo Bramming indvier i ord og billeder denne aften tilhørerne i, hvordan det var at være søn af en tegner, som selv på de varmeste sommerdage skabte nisser og julestemning på sit tegnebord.
I forbindelse med Bo Brammings foredrag vil Anders Hjorth-Jørgensen arrangere en lille udstilling baseret på sin omfattende samling af Frederik Brammings nissekreationer. Og traditionen tro til julearrangementet serverer foreningen gløgg og æbleskiver i løbet af aftenen.
Pris medlemmer kr. 25, ikke medlemmer kr. 40.

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.