Stiftende generalforsamling for foreningen Jyderup Lokalforum

Hvornår:
13. februar 2023 kl. 19:00
2023-02-13T19:00:00+01:00
2023-02-13T19:15:00+01:00
Hvor:
Skarridsøsalen
Skarridsøgade 37
4450 Jyderup
Danmark
Pris:
Gratis
Stiftende generalforsamling for foreningen Jyderup Lokalforum @ Skarridsøsalen | Jyderup | Danmark

Kontaktgruppen for lokalforum Jyderup anbefaler, at lokalforum organiseres som en forening og indbyder derfor til stiftende generalforsamling med følgende dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Gennemgang, drøftelse og endelig vedtagelse af vedtægter for foreningen
  3. Orientering om forventet arbejdsform
  4. Valg af op til 7 bestyrelsesmedlemmer
  5. Valg af op til 2 suppleanter
  6. Valg af 1 til 2 revisorer
  7. Eventuelt

Alle med interesse for lokalområderne Jyderup og Holmstrup er på forhånd gratis medlemmer af den kommende forening, så derfor er alle også meget velkomne til den stiftende generalforsamling.

Kontaktgruppen har udarbejdet et forslag til vedtægter som hermed lægges ud til kommentering i perioden op til generalforsamlingen. Vedtægterne kan hentes her.

Kommentarer til vedtægterne kan skrives på Facebooksiden Jyderup.dk eller sendes til Rikke Klindt på mailadressen: skrivtil@rikkeklindt.dk

Kontaktgruppen har også udarbejdet en beskrivelse af Jyderup lokalforums arbejdsform. Kontaktgruppen vil orientere om arbejdsformen på den stiftende generalforsamling. Arbejdsformen kan løbende blive revideret af den kommen bestyrelse. Arbejdsformen kan hentes her. I beskrivelsen af arbejdsformen omtales 4 cirkler for fællesskab, de er vist grafisk her

Bemærkninger:

  • Vedtægtsforslaget er udarbejdet på baggrund af dialogmødet afholdt i Skarridssøsalen den 28. juni 2022. Mødet var indkaldt via foreningens sociale medier og lokalavisen 14 dage før afholdelse.
  • Vedtægterne har været uploadet til Jyderup.dk siden den 12. januar 2023, hvor alle har kunne se dem, og komme med kommentarer og ændringer. Vedtægterne forventes gennemskrevet en sidste gang til godkendelse på foreningens stiftende generalforsamling den 13. februar 2023.
  • Bemærk desuden at den nuværende kontaktgruppe har bestræbt sig på at holde foreningens vedtægter så simple som overhovedet muligt, dog med den mulighed, at der løbende kan foretages indslusning af nye suppleanter i bestyrelsen UDEN afholdelse af generalforsamling. Se gerne §6.e. Dette for at minimere tiden anvendt på formalia og for at sikrer at bestyrelsesgruppen løbede kan tilføres nye input fra borgere der brænder for temaer, projekter eller andet, som kan komme byen til gavn.
  • Bemærk yderligere at vedtægterne er renset for organiseringsforhold, visioner eller andre former for hensigtserklæringer. Disse er beskrevet i andet dokument, som bestyrelsen løbende reviderer.

På kontaktgruppens vegne

Rikke Klindt

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.