Ny sæson – Jyderup Sangkor

Foreningen Jyderup Sangkor er glade for at kunne byde nye og nuværende medlemmer, velkommen til endnu en ny sæson SÆSON 2016.
Vi skal straks gå i gang med at øve op til et BRAG af en JUBILÆUMS KONCERT, 30. april 2016.

Vi mødes hver onsdag 19.30 i Skarridsøsalen (tidligere Byrådssalen), Skarridsøgade 37, 4450 Jyderup.
Alle er velkommen – nye og gamle/nuværende medlemmer.

Følg koret på www.jyderupsangkor.dk eller på Facebook.

Korets dirigent og kunstneriske leder, Ulla Hempel har været Folkekorets fyrtårn og ildsjæl i mange år og vil igen i år styre koret gennem forårs-sæsonen. Denne gang frem mod den i år utraditionelle forårs koncert, der vil være en JUBILÆUMS KONCERT i anledning  af koret har eksisteret i 90 år. Kom og vær med til at synge, med os andre ned ad Memory Lane – fra årti til årti.

VEL MØDT!

Jyderup Sangkor er et Folkekor, der har eksisteret siden 1925. Jyderup Sangkor er også et kor under aftenskole-lovgivningen og samtidig en forening. Det er de tre ben koret står på : et folkekor, en aftenskole og en forening.
I dag består koret af 40 sangglade kvinder og mænd.
Jyderup Sangkors repertoire, er hele tiden i udvikling og har rødder i nyt og gammelt. Den danske sangskat er rammen om korets musikalske univers og flettes sammen med andre genrer, fra pop til salmer, swing og gospel, jazz, viser og standards.

Nøgleord: , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.