01.10.20: Projektet blev afsluttet i foråret 2020 med opsætning af den runde bænk på Centerpladsen, se iøvrigt nederst på denne side, hvor hele projektresultatet er beskrevet. Som en ekstra forskønnelse af centerpladsen er den lukkede Centergrill blevet revet ned. Der arbejdes også på at få flyttet transformeren.
Projektbeskrivelse
BAGGRUND
Jyderup har bynære naturområder i form af fx Sølyst og Skarresø. Det er et stort lokalt ønske, at der kommer en stærkere sammenhæng mellem naturområderne og bymidten. I helhedsplanen for Jyderup er et af fokusområderne også, at styrke adgangen til naturområderne gennem grønne korridorer fra bymidten.
FORMÅL
Formålet er at få bymidten ud i naturen – og naturen ind i bymidten. Bymidten skal fremstå grønnere og med en mere indbydende karakter. De grønne korridorer, som er eksisterende forbindelser fra bymidten til de
rekreative områder, skal fremhæves og gøres mere synlige gennem beplantning, skiltning og andre tiltag som gør forbindelserne mere anvendelige i hverdagen.
INDHOLD
For at opnå grønnere og mere indbydende byrum samt grønne og tydelige forbindelser i bymidten foreslår arbejdsgruppen følgende indsatser:
1. Der plantes træer, opsættes plantekummer, blomsterkasser eller der plantes mini-skov på Bibliotekspladsen og Markedspladsen.
2. Forbindelserne mellem Bibliotekspladsen og søen understreges. En måde at lede ned mod søen kunne være med brug af wayfinding, fx. alternativ skiltning, ledelinjer og/eller ledende beplantning.
PROCES og ORGANISERING
- I samarbejde med Holbæk Kommune gennemføres en inddragelsesproces, hvor interesserede borgere kan få indflydelse på indretningen af byrummet.
- Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af lokale borgere og erhvervsfolk.
Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 27/6-18 godkendt dette projekt og har afsat 300.000 kr. til projektet.
Efterfølgende har kommunalbestyrelsen også afsat penge til dækning af timer i administrationen.
Pr. 1. januar 2019 har kommunen ansat Mette Spaanheden Jensen som projektleder til dette og to andre projekter frem til 31/12 2019.
Pr. 1/8 2019 er Mette Spaanheden Jensen fratrådt projekterne, og i stedet er fællessskaber Christian Fonnesbech-Aagaard kontaktperson på projekterne.
Lokal tovholder på projektet er Rikke Klindt.
Kommunal kontaktperson
Christian Fonnesbech-Aagaard
Mail: cfa@holb.dk
Tlf: 7236 2803
Lokal tovholder
Rikke Klindt
Mail: skrivtil@rikkeklindt.dk
Arbejdsgruppe, der er plads til mange flere
Nana Winther Larsen
Gitte Landt
Arbejdet i projektgruppen
30/4- 20: Projektet nærmer sig sin afslutning. På pladsen mellem Expert, Centerpubben og Jyderup Centret er nedgravet 3 træer og på næsten samme sted ved Nyvej er opsat to store plantekummer med hver et træ. Omkring det ene træ på centerpladsen vil der lidt senere komme en bænk. Der er også plantet 3 træer mellem Centrets og bibliotekets parkeringspladser.
1/10 – 19: I løbet af foråret opsøgte projektleder Mette Spaanheden forskellige borgergrupper for at få gode ideer til både dette projekt og projekt Attraktive byrum. Der blev nedsat et Byrumsråd bestående af repræsentanter fra brugerrådet på Elmelunden, fra Ung Holbæk og fra børnefamilier. Før sommerferien samledes byrumsrådet og godkendte et idékatalog. I løbet af sommerferien indhentede projektlederen tilbud fra forskellige leverandører. I august mødtes Byrumsrådet igen og gik de forskellige forslag igennem. Forslagene til grøn bymidte blev lagt lidt til side, og det blev i stedet aftalt, at den gruppe, der løbende også har arbejdet med idéer til bymidten, skulle arbejde videre og komme med et forslag, se også tegningerne til højre.
Der er et vist tidspres, idet kommunens administration kræver at det bevilgede beløb på 300.000 kr. skal bruges i indeværende år.
28/2 -19: Dette projekt og projekt Grøn Bymidte er indtil videre slået sammen med fælles projektledelse og arbejdsgrupper. Der satses på dannelse af flere arbejdsgrupper med specifikke formål, men indtil videre er der ikke mange borgere involverede. For at skabe opmærksomhed og give borgerne mulighed for at komme med idéer og/eller melde sig til arbejdet, afholder projektleder Mette Spaanheden Jensen åbent hus i Skarridsøsalen hver torsdag fra 14.30 til 17.30. Læs indbydelsen til det åbne hus under links længere nede på denne side.
Oplæg til møder
Referater fra møder
Breve og andre dokumenter med tilknytning til projektet