Arkiveret
Projektet er afsluttet og arkiveret. Der er i stedet dannet en ny side, som fremover orienterer om Stien rundt om Skarresø.
Projektbeskrivelse
Skovene omkring Skarresø er et af de mest naturskønne områder på Sjælland og er begunstiget med et meget rigt dyre- og fugleliv. Det betyder, at der er rigtig mange som besøger området hvert eneste år.
En af de helt store udfordringer er, at de, der besøger området og ønsker at gå rundt om Skarresø, har meget svært ved at finde vej, da der ikke er nogen opmærket rute eller et rutekort.
For at komme rundt om søen, skal man flere steder forholdsvis langt væk fra søen, hvilket for de fleste føles ret unaturligt. Resultatet er at mange farer lidt vild, når de forsøger at finde vej på egen hånd og ind imellem ender de også på private områder, hvilket de private lodsejere ikke er så begejstret for.
For at sikre at besøgende i området kan finde vej rundt om søen, ønskes der etableret en opmærket rute med tilhørende rutekort.
Økonomi 50.000 kr. Søges via fonde m.m
Tidshorisont: Afhænger af hvor hurtigt pengene kan skaffes, men forventet ibrugtagning senest 1. april 2017.
Behovet for frivillige: Hele projektet skal gennemføres med frivillig arbejdskraft. Der er behov for frivillige til at opstille pæle til opmærkning af ruten.
10.07.17: Med frivillig arbejdskraft er der nu opsat skilte hele vejen rundt om søen og der er opsat 3 infostandere med kortholdere( Indgangen ved Sølyst, indgangen ved Røde Port samt indgangen ved campingpladsen) Der er lagt foldere på biblioteket, campingpladsen og på Holbæk Turistkontor.
Projektansvarlig
Søren Bøtker Pedersen
Mail: sbp@aktiv-proces.dk
Tlf: 4070 8252
Projektgruppe
Claus Sørensen
Per Malmos
Steen Steensen
Thorkild Wisbech