Arkiveret
Med renoveringen af bibliotekspladsen er projektet afsluttet. Projektet er arkiveret den 21/2 2017. Der er dog samtidig oprettet et nyt projekt “Kunst på bibliotekspladsen”
Der er udarbejdet projekt for renovering af Bibliotekspladsen.
Holbæk kommune har i efteråret 2015 imødekommet dette projekt med en bevilling på kr. 110.000,-
Projektgruppen har brugt foråret 2016 til mere konkret at få undersøgt, hvad der kan laves for disse penge, og hvem der kan udføre arbejdet. Samtidig er det også nødvendigt at få kommunens godkendelse af projektgruppens forslag.
August 2016.
Der er nu enighed med kommune om hvad vi kan udføre af renovering på Bibliotekspladsen for de bevilgede penge, og at det bliver anlægsgartner Per Malmos der skal udføre arbejdet. Afdelingen for vedligeholdelse af Kommunens ejendomme har fået tilbud på hvad det vil koste at udbedre vægen ind mod Stations Centret. Det vil løbe op i over kr. 100.000 så kommunen udskyder dette arbejde til forhåbentlig udførsel i 2017.
Altså er arbejdet klar til at gå i gang og det er arbejdsgruppens håb at dette snart kan ske.
Kunst på pladsen
Arbejdsgruppen har i konkurrence med andre borgergrupper i Holbæk kommunen vundet kr. 21.000,- fra den kommunale pulje: Kunst og Fælleskab. Der er pt. ved at blive udarbejdet forslag til borgerinddragelse omkring kunstnerisk udsmykning af Bibliotekspladsen.
Status 14. januar 2017:
Den første etape med at renovere bibliotekspladsen er nu tilendebragt.
Arbejdet er udført ved hjælp af bevilling på kr. 110.000 fra Holbæk kommunes konto til byforskønnelse, og arealet omkring byens Platantræ er udført for midler fra kommunens vejvedligeholdelses konto.
Projektgruppen synes at resultatet er blevet rigtig godt. De skæve fliser og granitstens kanterne er blevet rettet op, de udgåede træer er blevet fjernet og erstattet af 2 paradisæble træer og området ved byens Platantræ er blevet ryddet op og udstyret med granit bænke.
De 2 blomsterkummer der er på pladsen nu, vil til foråret blive forøget til 3, så når byforskønnelsesgruppen får dem tilplantet med blomster vil der bliver et rigtigt fint samlet helhedsindtryk på pladsen.
Hvad mangler..?
Væggen ind mod Stations Centret og beton brystningsvæggen mod biblioteket mangler dog stadig at blive renoveret og malet. Det var der ikke penge til i denne omgang.
Afdelingen for vedligeholdelse af kommunens ejendomme har beregnet, at dette arbejde vil koste godt kr. 100.000, så driftsafdelingen i Holbæk kommune vil prøve om de indenfor deres budget kan få arbejdet udført i 2017.
Projektgruppen vil gøre, hvad vi kan, for at holde dem fast på dette.
Kunst på bibliotekspladsen
Projektgruppen har i samarbejde med 2 professionelle kunstnere, Caroline Seehusen og Mari Keto udarbejdet et forslag der i konkurrence med andre borgergrupper i Holbæk kommune i efteråret 2016 blevet tildelt kr. 23.000,- fra den kommunale pulje: Kunst og Fælleskab til kunstnerisk udsmykning på bibliotekspladsen.
En betingelse for bevillingen fra Holbæk kommune er, at der i udformningen af projektet sker en borgerinddragelse omkring den kunstneriske udsmykning af Bibliotekspladsen.
Oplæg til møder
Referater fra møder