01.02.20: Skarridsøsalen har nu en centralt styret baggrundsprojektor med automatisk nedrulning af lærred. Desuden er opsat lydanlæg med 2 retningsbestemte højtalere. Der er to headset og 2 håndholdte mikrofoner til rådighed, der kan dog kun benyttes 2 samtidige enheder. Der er også mulighed for afspilning via bluetooth. Udstyret må benyttes af alle, men kan indtil videre kan kun 5 personer klargøre anlægget til brug.
Projektbeskrivelse
Skarridsøsalen bliver anvendt til rigtig mange forskellige møder, arrangementer og aktiviteter, som f.eks. borgermøder, politiske møder, foredrag, børneteater, musikarrangementer, udstillinger, modeshow, minimesser. Der ud over anvendes salen af forskellige foreninger, der træner dans m.m.
Selve salen er en smuk sal der egner sig rigtig godt til afholdelse af kulturelle arrangementer og større møder. Salen har en kapacitet op til 200 personer.
Udfordringen er, at salen ikke er har det nødvendige tekniske udstyr. Der er hverken lydanlæg, lærred, projektor eller lysdæmpning af scenelys. Det betyder, at ved afholdelse af ovenstående type arrangementer, skal det etableres mere eller mindre interimistiske løsninger, som på ingen måde fungere optimalt eller lever op til den kvalitet, der kan forventes.
For at få opdateret salen teknisk, er en række af de foreninger der primært bruger salen gået sammen om projektet. Projektgruppen har indhentet tilbud på at få opgraderet salen, så den har tidssvarende udstyr der kan levere den forventede kvalitet på lyd, lys og av udstyr. En opgradering vil betyde en lang bedre oplevelse for alle de borgere der deltager i de aktiviteter der foregår i salen. Samtidig vil salen kunne anvendes til langt flere arrangementer og nye typer af arrangementer som f.eks. visning af film. Der ud over vil det blive langt nemmere at gennemføre arrangementer med fast installeret teknisk udstyr.
Vi regner med følgende udstyr: Lydanlæg, AV udstyr projektor og lærred, styring. Den projektor, der er valgt, er en såkaldt bagprojektor, hvilket vil sige, at den sidder bag ved lærred og lyser ind på lærred, således at der ikke skal monteres en projektor ude i selv salen, da vi finder, at det vil skæmme rummet. Denne løsning er noget dyrere end en løsning med projektor ude i salen.
De samlede udgifter forventes at være 212.000 kr.
Projektansvarlig
Søren Bøtker Pedersen
Mail: sbp@aktiv-proces.dk
Tlf: 4070 8252
Projektgruppen er sammensat således:
Fra Kulturgruppen – Bente Skat Andersen og Bo Basbøll
fra Tornved lokalhistoriske forening – Gert Mortensen
fra Jyderup Musikforening – Kim Gregaard Hansen
fra Jyderup Højskole – Poul Henrik Jensen
og fra Jyderup Erhvervsforening – Søren Bøtker Pedersen
Arbejdet i projektgruppen
11.10.18: Holbæk kommune har bevilget 75.000 kr., Jyderups Fremtid 60.000 kr. og Jyderup Erhvervsforening 75.000 kr.
Oplæg til møder
Referater fra møder
Breve og andre dokumenter med tilknytning til projektet