Møde om Drivsåtskoven – Nu med billeder

Hvornår:
19. februar 2019 kl. 19:00 – 21:00
2019-02-19T19:00:00+01:00
2019-02-19T21:00:00+01:00
Hvor:
Skovvejens skole, afdeling Jyderup
Holbækvej 108
4450 Jyderup
Danmark
Pris:
Gratis
Kontakt:
Preben Gajhede
22259475

De fleste jyderupper ved, hvad der gemmer sig bag den røde port, og er man gammel nok, ved man også, at her lå festpladsen, hvor byens pinsefester blev holdt gennem mange år. I nogle få dage om året var her livlig aktivitet. Kan området igen blive et sted, hvor borgerne mødes? Og kan Drivsåtskoven blive et sted, der summer af aktivitet hver dag hele året igennem? Prøv at se tegninger og planer nederst i denne indbydelse. Klik på billederne for at se dem i en større udgave.

I handleplanen for Jyderup står der om Drivsåtskoven bag den røde port:

Tanken er at skabe en bynær park, hvor der både er plads til eftertænksomhed, samvær og fysisk udfoldelse alene eller sammen med andre. Byparkens aktiviteter og miljø skal inspirere og give mulighed for leg, bevægelse og træning. Formålet er at fremme trivsel gennem fællesskaber, samvær og fysisk aktivitet. Aktiviteterne skal være innovative og henvende sig til alle målgrupper, børn, børnefamilier, bedsteforældre, voksne, ældre og handicappede.

I november 2014 var der borgermøde om Naturaksen eller Den grønne Akse mellem Sølyst og Campingpladsen, herunder Drivsåtskoven. Projektgruppen “Naturaksen – Den grønne akse” har arbejdet videre med ideerne fra borgermødet, og er nu så langt fremme, at det er tid at indbyde borgerne til møde om de forslag, som projektgruppen længe har arbejdet med.

Lokalforums styregruppe indbyder derfor til borgermøde med mulighed for ikke blot at høre om forslaget til aktiviteter i Drivsåtskoven, men også for at kunne være med til at debattere og få indflydelse på det videre arbejde med projektet.

Kommunalbestyrelsen har afsat 250.000 kr. til projektet og det er en god  begyndelse, men det foreliggende projektforslag er langt mere ambitiøst og vil kræve yderligere tilskud fra fonde og private aktører. Det er derfor også vigtigt på mødet at finde ud af, om der er opbakning fra byens borgere til projektet. Vi håber, at rigtig mange har lyst til og mulighed for at deltage i mødet. Tilmelding er ikke nødvendig.

Mødet vil forløbe efter følgende plan:

  • Velkomst og præsentation af projektgruppen – Preben Gajhede
  • Udgangspunktet for projektet – Søren Bøtker Pedersen
  • Drift og vedligeholdelse af Drivsåtsskoven – Thorkild Wisbech
  • Præsentation af skitseforslag – Alexander Sundberg
  • Dialog om forslaget – Preben Gajhede
  • Det videre forløb
  • Klatre
  • Aktivitetspladser
  • Walk and Talk stier
  • Adventureruten
  • Legeplads 1
  • Legeplads 2
  • Fitness 1
  • Fitness 2
  • Tårn
  • Bane 1
  • Bane 2
  • Bane 3
  • Parkour 1
Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.