Skolen deltager med 865 elever, og det er eleverne selv, der skal være med til at rejse penge til Børnecancerfonden.
Som noget nyt inviterer Tornvedskolen Afd. Jyderup, borger og repræsentanter fra de lokale idrætsforeninger i Jyderup til at deltage i løbet.
Dagen starter kl 10:15 med let opvarmning i Jyderup Hallen, derefter bevæger alle sig ned på skolen, hvor løbet bliver skudt i gang af skoleleder Per Gjerrild kl 11:00. Ruten er for de mindste 600 m. og for de større børn 1,3 km. Løbet slutter ca. kl 12:00.
Ingen tilmelding. Alle kan være med, man kan også gå ruten.