Tilskud til til udvikling eller forskønnelse i 2020

Kommunalbestyrelsen har i 2020 afsat en pulje på 300.000 kr. til udvikling/forskønnelse i lokalområderne. Puljen fordeles på 4 projekter, der hver får 75.000 kr. Folkeoplysende foreninger (herunder de forskellige lokalfora i lokalområderne), frivillige foreninger og andre selvorganiserede grupper i lokalområderne uden for Holbæk by kan søge om midler fra puljen. Der kan ikke ydes tilskud til erhvervsdrivende eller privat ejendom.

Der kan søge penge til initiativer eller projekter, der:

  • bidrager til udvikling og/eller forskønnelse af lokalområderne uden for Holbæk by
  • kommer det lokale fællesskab til gavn
  • kommer en bred kreds af borgere til gavn
  • har en samlet projektsum på minimum 125.000 kr.  (Det er muligt at medregne værdien af frivillig arbejdskraft i egenfinansieringen. Værdien af frivillig arbejdskraft fastsættes til 100 kroner i timen og den må maksimalt udgøre 50 procent af egenfinansieringen svarende til 25.000 kroner).

Desuden gælder det, at:

  • der kun kan søges om 75.000 kr. hverken mere eller mindre
  • der kun kan søges via Holbæk kommunes Fritidsportal, se kolonnen til højre
  • der ikke kan søges midler til projekter, der efterfølgende pålægger Holbæk Kommune driftsudgifter til vedligehold eller lignende, med mindre særlige forhold taler derfor; fx. hvis der er lavet en forudgående aftale eller kontrakt (spørg din fælles-skaber *), hvis du er i tvivl)
  • der ikke gives puljemidler til alkohol, stoffer og tobak, eller til projekter med stødende, racistisk, uetisk eller ulovligt indhold.

Fristen for at indsende ansøgning via Fritidsportalen er 1. marts 2020.  Hvis der ønskes sparring på en ansøgning, så står fælles-skaberne *) til rådighed.

Ansøgninger fra Jydeupområdet skal ikke godkendes lokalt, men alle er naturligvis velkomne til at kontakte de eksisterende projektgrupper for råd og vejledning og/eller eventuelt samarbejde om nye projekter. Undertegnede er også til rådighed for for eventuelle spørgsmål.

Sådan søger du:

Der kan kun søges via kommunens fritidsportal, hvilket kræver, at du som ansøger er oprettet på denne. Lokalforum og mange af vores foreninger (herunder Jyderups Fremtid) er oprettet, så du kan overveje at ansøge via lokalforum eller en forening. Du kan også henvende dig til vores fællesskaber *).
Hvis du vil søge som privat person, kan du på forsiden af Fritidsprotalen begynde med at oprette dig som forening, på den efterfølgende side, kan du nederst vælge at oprette dig som privat bruger. Det er måske lidt kringlet, og er du i tvivl, kan  du kontakte Kultur- og fritidssekretariatet på 72 36 74 90.

Herunder er en kopi af det ansøgningsskema, som ligger på Fritidsportalen. Klik på billedet, så kan du printe skemaet ud og forberede din ansøgning:

Du finder Fritidsportalen her

Muligheden for at ansøge om tilskud dukker først op på portalen, når du er logget ind som bruger.

Alle ansøgninger behandles af fælles-skaberne i Holbæk Kommune. Fælles-skaberne indstiller projekter overfor Udvalget for Kultur og Fritid, der foretager den endelige beslutning.

Beslutning om bevilling eller afslag meddeles ansøgerne senest 30. april 2020.

Yderligere oplysninger findes på kommunens hjemmeside: http://holbaek.dk/politik/holbaek-i-faellesskab/lokal-udvikling/lokalomraadernes-udviklingspulje/ 

Der er også andre muligheder for at søge tilskud i Holbæk kommune. Her er en samlet oversigt over mulighederne: https://holbaek.dk/kultur-og-fritid/faellesskab/tilskud

Preben Gajhede, tlf. 2225 9475 eller på mail preben.gajhede@mail.dk

*) Fællesskaberen for Lokalforum Jyderup er:

Louise Pilegaard Sørensen

 

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.