Kommunalbestyrelsen har den 27. oktober 2021 solgt Skarridsøhjemmet. Køberen er ØA Bolig ApS, som er en virksomhed, der ligger i Snertinge.
Det er på mange måder en god nyhed. For godt et år siden godkendte kommunalbestyrelsen en god lokalplan for Skarridsøhjemmet, og der er nu håb om, at de ambitiøse planer for området kan realiseres. Jyderup fonden og Jyderup Erhvervsforening har allerede taget kontakt til og aftalt møde med de nye ejere.
Der så mange gode planer for Jyderup, der er ved at falde i hak. På samme kommunalbestyrelsesmøde bevilgede politikerne yderligere 600.000 kr. til naturrummet på Campingpladsen og 295.275 kr. til en ny krible krable bro ligeledes på Campingpladsen.
Krible krable broen laves i samarbejde mellem Naturpark Åmosen og Jyderup Fonden, og da der nu er skaffet knap 700.000 kr. i alt, kan projektet sættes i gang snarest. Læs mere om projektet på Jyderup Fondens Facebookside:
Samtidig er Naturpark Åmosens medarbejdere flyttet til Jyderup – med kontorer indtil videre i Skarridsøhjemmet – så også i den forstand, er Naturparken rykket tættere på området, og dermed er der også håb om et øget fokus på etableringen af Naturrummet.
Det kan da også lige nævnes, at kommunalbestyrelsen samtidig bevilgede 114.750 til Jyderups Bymidtegruppe. Gruppen vil plante et lindetræ med en bænk rundt om på det nye torv, der er opstået mellem bibliotekspladsen og stationscentret.