Jyderup Erhvervsforening er en aktiv forening der favner både handel, erhverv, håndværk og kultur.
Foreningens formål er:
- at samle byens erhvervsvirksomheder, forretninger og borgere i et stærkt fællesskab
- at gennemføre aktiviteter, der kan medvirke til vækst hos medlemmerne
- at virke som et upolitisk bindeled til Holbæk kommune
- at fremme erhvervslivet i lokalområdet
- at støtte og fremme udviklingen af Jyderup som et godt sted at bo og besøge.
Jyderups Erhvervsforening, Jyderup Fonden, Jyderups Fremtid og Lokalforum er 4 selvstændige enheder, der er helt forskelligt organiseret, men som alle arbejder sammen om det fælles mål at fastholde og udvikle Jyderup som en aktiv by.