Projektudvalget for Udvikling af Lokalområderne (PULO) har besluttet, at lokale foreninger, fora og ildsjæle kan invitere sig selv med til projektudvalgets møder, hvis man har et større projekt, som man ønsker at præsentere.
Det vil typisk være et projekt, hvor fornemmelsen er, at projektet vil kræve politisk involvering, og at det derfor kan være hensigtsmæssigt at inddrage projektudvalget på et tidligt tidspunkt.
I Jyderup følger styregruppen for lokalforum en række større projekter, der dækker lokalområdet, det kan derfor – efter styregruppens opfattelse – være hensigtsmæssigt at kontakte styregruppen inden PULO kontaktes, men det er på ingen måde et krav. En mulighed er også at inddrage kommunens fællesskaber for Jyderup, Christian Fonnesbech Aagaard, hvis mailadresse er : cfa@holb.dk.
Man kan invitere sig med til et møde ved at sende en mail til Line Voltzmann: metvo@holb.dk. Mailen skal indeholde en klar beskrivelse af formålet med mødet, en projektbeskrivelse samt overvejelser vedrørende følgende spørgsmål:
- På hvilken måde udvikler projektet lokalområdet?
- Hvorfor vil I i konkret dialog med PULO – hvad kan udvalget bidrage med?
PULO holder møder en gang om måneden. Ved hvert møde vil der være to præsentationer fra ildsjæle. Det betyder, at alle ildsjæle ikke kan få deres projekter præsenteret ved det først kommende møde. Der prioriteres således, at alle lokalområder får muligheder for at komme med.
PULO’s (og de øvrige poliske udvalgs) mødedatoer kan læses her: https://holbaek.dk/politik/politisk-moedekalender-2020/
Styregruppens kontaktperson er Preben Gajhede, preben.gajhede@mail.dk