Kom med på en musikalsk rejse gennem moderne jazz, skandinavisk folkemusik, balkanrytmer, italiensk lyrik og argentinsk tango, når jazztrioen ARC besøger Jyderup Højskole d. 4 feb.
Trioen består af Thommy Andersson på kontrabas, Paulo Russo på klaver og bandoneón samt sangerinden Josefine Cronholm.
Entré: 100 kr.
Billetter: Kan bestilles på info@jyderuphojskole.dk eller købes i døren.
Tag-arkiv: Jyderup Højskole
Dobbeltkoncert – 21. januar kl. 19.30 på Jyderup Højskole
Kom og få en unik koncertoplevelse på Jyderup Højskole, når de to musikere Viggo Sommer og Søren Krogh torsdag den 21. januar lægger vejen forbi med hver deres trio.
Viggo Sommer, der især er kendt fra sin tid i De Nattergale, spiller sammen med musikerne Ulrik Bust og N.O. Thorning og tilsammen udgør de trioen ”Viggo Sommer and his Back Howlers”.
Den anden trio du får mulighed for at høre optræde ved dobbeltkoncerten på Jyderup Højskole er sanger og sangskriver Søren Krogh med band. Den nordjyske musiker er højaktuel med cd’en ”Gruk Mosaik, hvis tekster er skrevet af ingen ringere end Piet Hein, mens Søren Krogh har komponeret musikken.
Billetterne kan bestilles på forhånd via info@jyderuphojskole.dk eller køb i døren.
Jazzkoncert på Jyderup Højskole d. 15.12.2015, kl. 19:30
Kl. 19:30 er der jazzkoncert med kvintetten Kresten Osgood, Per Aage Brandt, Morten Carlsen og Tobias Delius.
Entré: 50 kr.
Køb (morgen) pendlerkaffe på stationen fra d. 01.12.2015.
Fra 1. december begynder Café Habibi at sælge morgenkaffe på stationen i Jyderup. Alle pengene går til etableringen af cafeen.
Nyt samlingssted i Jyderup “Café Habibi” åbner i januar 2016
Ny Café i Jyderup
Snart får alle beboere i Jyderup et nyt samlingspunkt – Café Habibi. Her vil det være muligt at købe kaffe, te, morgenmad, let frokost, kage og når vi får en alkoholbevilling også øl og vin. Fokus vil ligge på økologiske og så vidt muligt lokal-producerede fødevarer. Cafeen åbner i januar og kommer til at have til huse i den gamle bank i Skarridsøgade nr. 29 i Jyderup.
IDEEN BAG: Jyderup by vil i nær fremtid modtage mange nye flygtninge, og vi ser derfor dette som en god mulighed for at skabe nyt liv og vækst i byen. Vi ser et fremtidigt behov for brobygning mellem mennesker, der kan give grobund for et fællesskab, hvor alle inviteres ind til at bidrage og udveksle erfaringer, og dermed drage fordel af hinandens ressourcer for sammen at skabe en god integration. Vi forestiller os, at cafeen blandt andet er et sted, hvor flygtninge kan komme og få lektiehjælp, og hvor de lokale erhvervs-foreninger inviteres ind til at stifte bekendtskab med byens nye beboere.
Alt fremtidigt overskud skal gå til sociale og kulturelle initiativer, der kan forbedre flygtninges levevilkår i det danske samfund og styrke Jyderup som en levende handelsby.
Ideen og initiativet til cafeen er startet af elever fra Jyderup Højskole, men skal i fremtiden være uafhængig af Højskolen.
REJSEGILDE: D. 5. december kl 11 åbner vi døren, viser lokalerne frem og fortæller om ideen. Her vil der blive serveret gratis kaffe og champagne.
PENDLERKAFFE: Fra 1. december begynder vi at sælge morgenkaffe på stationen i Jyderup, pengene går til etableringen af cafeen.
FØLG OS: Hvis du er interesseret i holde dig opdateret omkring projektet, kan du gå ind og like vores facebook side: facebook.com/kafehabibi Her vil der løbende blive opdateret med billeder fra vores arbejde med at etableringen af cafeen.
FRIVILLIG: Har du lyst til at være frivillig som håndværker eller som fremtidig medarbejder i cafeen, har du nogle spørgsmål eller sidder du og brænder inde med en ide, kan du kontakte os på mail: infocafehabibi@gmail.com eller tlf. (+45) 59224480
STØT OS: Har du lyst til at støtte projektet økonomisk kan du sende penge til: Reg. nr: 8401 Konto nr: 1292095.
Du kan også melde dig ind i foreningen Café Habibi. Det koster 100 kr. om året. Skriv til infocafehabibi@gmail.com
Pengene vil gå til etablering af stedet, og vil inkluderer møbler, maling, kaffemaskine med mere.
Jyderup FOLK’IT Festival – d. 28-29.05.2015 på Jyderup Højskole
FOLK’IT Festival er en årligt tilbagevendende folkemusik festival som foregår over to dage d. 28-29.05.2015 på plænen foran Jyderup Højskole ned til den smukke Skarresø.
Alle er velkomne. Se mere om pris og tilmelding på jyderuphøjskole.dk
Færøsk aften 13.05.2015 kl. 18:00 på Jyderup Højskole
Hvad kan Danmark lære af Færøerne?
Foredrag med Tv-vært Anders Lund Madsen om tiden som færøsk fåreavler, koncert med elektropopkunstneren FRANKA samt lam over bål, tørfisk og andre færøske specialiteter.
Tilmelding sker på info@jyderuphojskole.dk // Entré: 120 kr.
CEO Bend-O-Rama koncert d. 07.05.2015, kl. 19:30 på Jyderup Højskole
CEO – Bend-O-Rama kommer til Jyderup Electronic og giver koncert med deres ‘Circuit bending’ d. 7. maj 2015.
‘Circuit bending’ er et begreb som dækker over modifikation (bending) af batteridrevet, lydskabende legetøj. En kreativ ”mishandling” af elektronisk udstyr. Ved at forbinde komponenter i legetøjet, som ikke er tilsigtet at være forbundet, opstår uhørte, unikke lyde og effekter, og dit gamle dyrelydskeyboard genopstår med nye lyde og features i bedste Pet Sematary –stil. På workshoppen lærer du at bygge dine egne unikke musikinstrumenter af elektronisk legetøj og anden elektronik med lyd.
CEO – Bend-O-Rama er Nordeuropas bedste, vildeste og eneste circuit bending ensemble. De har holdt workshops i hele Danmark, til alle aldre, og de har optrådt på en lang række festivaller og spillesteder, herunder Roskilde Festival, Nakkefestivalen og Musikteatret Sort/Hvid.
CEO – Bend-O-Rama‘s koncerter bygger på konceptet “structured improvisation”, hvor en grundretning definieres, og improviseres ud fra. Det modifierede legetøj er på samme tid komisk og kompromisløst, og musikken kan være både skrattende, smuk, og skræmmende. Det er avant-garde på legetøj.
Orkestrets medlemmer vil på workshoppen lære deltagerne at bygge egne circuit bendede instrumenter. Der er intet krav om tidligere erfaring med elektricitet, alle kan circuit bende.
Læs mere om arrangementet på www. jyderuphøjskole.dk
Befrielsesaften – foredrag d. 04.05.2015, kl. 19:30 på Jyderup Højskole
Foredrag med forstander Poul Henrik Jensen – Hvorfor er vi stadig besat af besættelsen?
Entré: Gratis deltagelse (mulighed for spisning)
Tilmelding på info@jyderuphojskole.dk eller tlf.: 59 22 44 80
Sted: Jyderup Højskole, Sølystvej 2, 4450 Jyderup
Jazzkoncert på Jyderup Højskole d. 22.04.2015, kl. 19:30
Den danske jazzmusiker Kresten Osgood spiller sammen med den østrigske elektroguitarist Martin Philadelfia en forrygende jazzkoncert.
Entré: 50 kr.
Jyderup Højskole indbyder til CHLLNGR koncert d. 09.04.2015, kl. 19:30
CHLLNGR koncert – 9. april kl. 19.30.
Den 9.-10. april kommer den amerikanske musiker, sanger og producer CHLLNGR til Jyderup og holder workshop og koncert!
CHLLNGR’s musik er dub’et, drømmende og tung, han har udgivet to albums i eget navn, senest ‘Form of Release’ i 2014, og han har samarbejdet med bl.a de danske artister Klumben, Raske Penge og Coco (fra Quadron).
CHLLNGR holder workshop i dub’ede producertricks og hans måde at kombinere elektroniske eksperimenter med sangskrivning.
Tilmelding til workshop: jyderuphøjskole.dk.
Billetter til koncert (50 kr.) købes ved indgangen.
Jyderup Højskole inviterer til italiensk aften d. 10.03.2015, kl. 18
Jyderup Højskole gentager succesen fra sidste forår med vinsmagning og italiensk aften den 10.03.2015, kl. 18.
Lorenzo Miceli fra Antico Borgo di Sugame, Toscana, kommer med tre vidt forskellige vine denne aften:
Bent Hargaard fortæller om Italien og den økologiske druedyrkning.
Højskolens køkken står for en italiensk tre retters menu, hvortil vi skal smage tre vine.
Tilmelding er nødvendig på jyderuphøjskole.dk for deltagelse.
Pris: 250 kr. (Inkl. vinsmagning og tre retters menu.)
Workshop og koncert med Negash Ali d. 19.02.15, kl. 19:30
Dansk Eritreansk rapper Negash Ali kommer til Jyderup. Ali er født i Sandholm-Lejren er eritreansk forældre og opvokset i Århus V. Ali har været medlem af bandet Majors og synger på engelsk.
I 2008 udgav han debutalbummet Asmarino. Han rapper med bl.a. U$O og Johnson, som også er fra Århus V. Ali har været opvarmningsnavn for både Nas, Ne-Yo og Wiz Khalifa.
Hvornår: Den 19. februar 2015, kl. 19:30
Hvor: Jyderup Højskole, Sølystvej 2, 4450 Jyderup
Entre: 50 kr.
Inviter en flygtning med hjem – introaften, d. 04.02.2015 kl. 19:30
Jyderup Højskole er begyndt at have flygtninge som elever. De har danskundervisning ca. halvdelen af tiden og deltager ellers sammen med de danske elever i undervisningen.
De er nye i Danmark og vil gerne møde flere danskere og se, hvordan danske familie bor og lever. Derfor søger vi frivillige værter i Jyderup, der har lyst til at invitere en eller to flygtninge hjem på besøg.
De kommer primært fra Syrien, Eritrea og Afghanistan. De har meget forskellige baggrunde og sprogkundskaber, men er alle meget motiverede for at lære og forstå det land, de er kommet til.
Hvis du har lyst til at få besøg, så kom til introaften onsdag d. 4. Februar kl. 19.30 på Jyderup Højskole, så kan du møde menneskene, og vi kan lave aftaler om, hvem der besøger hvem og hvornår.
Du forpligtiger dig ikke til andet end et enkelt besøg til at starte med, men det kan jo være, at det bliver så hyggeligt, at I har lyst til at invitere dem igen.
Send en mail til nana@jyderuphojskole.dk hvis du kunne tænke dig at få besøg og kan komme d. 4. Februar. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du også velkommen til at skrive eller ringe på tlf. 5190 6881, Nana Alsted.
Med venlig hilsen
Jyderup Højskole
Nana
Eleanor Shanley koncert d. 28.01.2015, kl. 19:30 på Jyderup Højskole
Irske Eleanor Shanley for første gang i Jyderup.
Det er lykkeds Jyderup Højskole at få den verdensberømte Irske sanger, til at lægge vejen omkring Jyderup Højskole.
Der er tale om en Irlands mest elskede og kendte sangerinder. Hun er kendt verden over for sine fortolkninger af traditionelle irske sange.
Hun startede med at optræde med gruppen De Danann og har senere lavet en del samarbejde med Ronnie Drew fra The Dubliners, og har med en anden af irlands helt store musiker Christy Moore.
Der venter en helt særlig musikalsk aften i Højskolens lille sal med intens irsk stemning.