Generalforsamling i Jyderups Fremtid d. 19.04.2016, kl. 19 i Skarridsøsalen

Så er der generalforsamling i Jyderups Fremtid tirsdag den 19. april 2016 kl. 19.00 i Skarridsøsalen.

Dagsorden

  1. Valg af dirigent.
  2. Bestyrelsens beretning.
  3. Fremlæggelse af revisorpåtegnet årsregnskab til godkendelse.
  4. Fremlæggelse af budget og fastlæggelse af kontingent. Bestyrelsens foreslår uændret kontingent kr. 100,- pr. medlem pr. år.
  5. Indkomne forslag.
  6. Valg af bestyrelsesmedlemmer. På valg er Erik Just Pedersen og Kjeld Kallenbach (begge modtager gerne genvalg).
  7. a. Valg at statsautoriseret/registreret revisor. Bestyrelsen foreslår genvalg af registreret revisor R+R Gruppen i Holbæk. b. Valg af kritisk revisor. På valg er Maagens Mørkeberg (modtager gerne genvalg).
  8. Eventuelt.

Alle er velkomne det er dog kun medlemmer der har stemmeret.

Vi ser frem til at dig til generalforsamlingen.

Foredrag: “Et almindeligt, ualmindeligt liv” d. 09.02.2016 kl. 19-21 i Skarridsøsalen.

Et foredrag af Ove Pedersen fra Landbrugsmuseet Lundekrog om et almindeligt, ualmindelig liv.
En beretning helt uden tilsætningsstoffer, dvs. ingen lysbilleder, ingen overhead, ingen computer, bare en mand og hans liv. Men det er også nok.
Arrangementet finder sted i Skarridsøsalen, Skarridsøgade 37, Jyderup.
Entré medlemmer kr. 25, ikke medlemmer kr. 40.

 

Ny sæson – Jyderup Sangkor

Foreningen Jyderup Sangkor er glade for at kunne byde nye og nuværende medlemmer, velkommen til endnu en ny sæson SÆSON 2016.
Vi skal straks gå i gang med at øve op til et BRAG af en JUBILÆUMS KONCERT, 30. april 2016.

Vi mødes hver onsdag 19.30 i Skarridsøsalen (tidligere Byrådssalen), Skarridsøgade 37, 4450 Jyderup.
Alle er velkommen – nye og gamle/nuværende medlemmer.

Følg koret på www.jyderupsangkor.dk eller på Facebook.

Korets dirigent og kunstneriske leder, Ulla Hempel har været Folkekorets fyrtårn og ildsjæl i mange år og vil igen i år styre koret gennem forårs-sæsonen. Denne gang frem mod den i år utraditionelle forårs koncert, der vil være en JUBILÆUMS KONCERT i anledning  af koret har eksisteret i 90 år. Kom og vær med til at synge, med os andre ned ad Memory Lane – fra årti til årti.

VEL MØDT!

Jyderup Sangkor er et Folkekor, der har eksisteret siden 1925. Jyderup Sangkor er også et kor under aftenskole-lovgivningen og samtidig en forening. Det er de tre ben koret står på : et folkekor, en aftenskole og en forening.
I dag består koret af 40 sangglade kvinder og mænd.
Jyderup Sangkors repertoire, er hele tiden i udvikling og har rødder i nyt og gammelt. Den danske sangskat er rammen om korets musikalske univers og flettes sammen med andre genrer, fra pop til salmer, swing og gospel, jazz, viser og standards.