Besøg med omvisning på og foredrag om Knabstrup Teglværk og keramikfabrik 08.04.2014, kl. 19-21

Knabstrup Teglværk og Keramikfabrik blev nedlagt i 1988. Indtil da foregik der her fra 1856 en omfattende teglværks – og senere  keramikproduktion, som satte Knabstrup på Danmarkskortet.

Arrangementet finder sted på Knabstrup Teglværk, Teglværksvej, 4420 Regstrup.

Entré medlemmer kr. 25, ikke medlemmer kr. 40.

Arrangeret af: Tornved Lokalhistoriske Forening.

Sluk lyset – klimakampagne lørdag den 28.03.2015 fra kl. 20:30 til 21:30

Det er Earth Hour tid, og WWF Verdensnaturfondens globale klimakampagne, der på dansk hedder “Sluk Lyset”, er skudt i gang. Danmark gør sig klar til at gå i sort lørdag den 28.marts mellem kl. 20.30 og 21.30.

I lige netop dén time slukkes lyset verden over i store og små byer. Den mørke time er et symbol på, at vi sparer på energien, fordi vi gerne vil passe på klimaet. Sluk Lyset-kampagnen handler om at vise, at vi tager klimaforandringerne seriøst og gerne handler for at gøre noget godt for klimaet. Over hele verden slukker byer, kommuner og borgere lyset i dén time, så mørklægningen i princippet kan ses helt ude fra rummet. Holbæk Kommune støtter op om dette globale opråb mod klimaforandringerne.

Hvert år i marts engagerer WWF millioner af mennesker og tusindvis af virksomheder, kommuner og byer over hele kloden for at sætte fokus på klimaet.

Læs mere på www.sluklyset.dk

Debat om fremtidens skoler og børnehuse

Hvordan kan børn og unge trives og lære mere, hvis flere skal være samlet på ét sted? Det er ét blandt flere spørgsmål, som Holbæk Kommune håber, at borgerne kan være med til at svare på ved en række debatarrangementer.

PRESSEMEDDELELSE | I løbet af de kommende 14 dage vil der være debatarrangementer i hvert af de otte skoledistrikter. Kommunen håber, at mange borgere har lyst til at komme forbi og give deres besyv med. Baggrunden for debatarrangementerne er den omstilling, der er i gang på børne- og ungeområdet. En omstilling, hvor større og bedre udskolingsmiljøer er i fokus ligesom sammenlægninger af skoler og børnehuse kan blive et vigtigt element.

“Vi bliver nødt til at lave en omstilling, der kan frigøre ressourcer. Hvis vi ikke gør det, kan det komme til at gå ud over kvaliteten i skoler og børnehuse. Og det vil vi ikke. Vi er stålsatte på, at vores børn og unge skal trives og lære mere,” siger Lars Dinesen, der er formand for Udvalget for Børn.

Udfordringerne skal løses i fællesskab med borgerne
Det er en stor opgave, som kommunen skal løse. Og derfor har byrådet valgt, at den skal løses sammen med borgerne. Helt konkret har politikerne ligesom sidste år inviteret medarbejdere, borgere, erhvervslivet og ungdomsuddannelserne med i to arbejdsgrupper, også kaldet omstillingsgrupper. Den ene gruppe har fokus på, hvordan kommunen kan skabe økonomisk og fagligt bæredygtige skoler og børnehuse. Mens den anden gruppe arbejder med emnet Større og bedre udskolingsmiljøer. Rasmus Brandstrup Larsen, der også sidder i Udvalget for Børn, er formand for den sidste omstillingsgruppe. Og han er rigtig glad for, at borgere og medarbejdere har lyst til at være i gruppen:

“Vi har en ambition om, at flere af vores unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor bliver vi blandt andet nødt til at se på, om vi kan skabe nogle endnu bedre udskolingsmiljøer. Vi har inviteret medarbejdere, forældre, erhvervslivet, ungdomsuddannelserne og andre borgere med ind i omstillingsgrupperne, fordi vi tror på, at det er i fællesskab, at vi finder de bedste løsninger for børn og unge”.

Fokus på større og bedre

En del af gruppernes arbejde har været at kvalificere emnerne, så de kan bringes ud til bred debat. Til debatten har grupperne derfor lavet et debatoplæg, der handler om, hvilke muligheder og opmærksomhedspunkter, der er i forhold til større og bedre udskolingsmiljøer og større skoler og børnehuse. Lars Dinesen understreger, at byrådet indtil nu kun har besluttet, at der skal findes penge på børne- og ungeområdet, og ikke hvordan de skal findes:

“Grunden til, at vi i debatoplægget fokuserer på at sammenlægge skoler og børnehuse, er, at det kan frigøre nogle af de ressourcer, vi har brug for. Hvis det er den vej byrådet vælger at gå, bliver det afgørende, at vi gør det på en måde, så børnene trives i de større omgivelser og samtidigt lærer mere,” siger han.

Læs debatoplægget

Begge politikere understreger, at det er helt i orden, hvis borgerne mener, at større enheder ikke er vejen frem. De opfordrer også disse borgere til at møde op til et af debatarrangementerne:

“Vi politikere vil rigtig gerne i dialog med forældre og andre borgere. Lad os få de forskellige synspunkter på bordet, så vi kan tage debatten. Vi er åbne over for andre veje end den mod større skoler og børnehuse. Så længe den er rettet mod at løse vores økonomiske udfordringer, samtidigt med at vi gør vores børn og unge dygtigere,” siger han.

Til juni tager byrådet stilling til omstillingsgruppernes anbefalinger. Herefter vil det, byrådet beslutter, blive sendt ud i høring hos blandt andet forældrebestyrelser.

Forårskoncert i Holmstrup Kirke d. 19.04.2015, kl. 16

Kom og hør dejlig musik – kom i herlig forårsstemning!

Foråret markeres i Holmstrup Kirke med et spændende og varieret program for klaver, klarinet og sang. Programmet er sat sammen omkring musikstykker, der bærer stemningen af den lysere tid, vi går i møde. Vi hører en række melodiøse stykker af Mendelssohn, Saint-Saëns og Schubert. Derudover vil der blive opført et par værker af Mozart, heriblandt den graciøse 2. sats af hans klarinetkoncert, som er blevet nomineret til det mest populære klassiske stykke af P2´s lyttere. Koncerten slutter med Der Hirt auf dem Felsen (The Shepherd on the Rock) af Schubert – en hyrde synger om sin ensomhed og sorg, men forårets komme gør ham forhåbningsfuld og giver ham mod på livet. Dette stykke bliver spillet og sunget af alle tre medvirkende. Under koncerten indgår en fælles sang for alle, så vi løfter stemningen i fællesskab! Arrangementet er gratis – vi glæder os til at se Jer.

Medvirkende: Minako Ito Christiansen – klaver Simon Kovacs – klarinet Pauline Sæther – sopran

Koncerten er et af resultaterne af et idémøde afholdt i marts 2014 på opfordring fra Holmstrup Menighedsråd, og tilrettelagt af Taimi Grønborg, Minako Ito Christiansen, Simon Kovacs og Pauline Sæther.

Vil du være med til at gøre Jyderup renere d. 19.04.2015, kl. 10?

Så mød op søndag den 19.04.2015, kl. 10 ved SuperBrugsen, hvor vi i fællesskab rydder op i Jyderup. Vi afslutter med lidt at spise og drikke.

Indsamlingen forgår fra kl 10.00 til kl. 13.00.

Tilmelding til:
Gitte Rasmussen, 24 65 89 04
Ruth Hansen, 41 41 96 20
Svend Aage Larsen, 40 87 33 09

Invitation til en konstruktiv debat den 25.03.2015, kl. 19-21

Vi vil i distrikt Tornved gerne invitere distriktets borgere til en aften med konstruktiv debat om omstillingsgruppernes arbejde.

Byrådet har i foråret nedsat to omstillingsgrupper på børne- og ungeområdet:

– Økonomisk og fagligt bæredygtige skoler og børnehuse
– Større og bedre udskolingsmiljøer

Omstillingsgrupperne består blandt andet af politikere, borgere, uddannelsesinstitutioner, repræsentanter for de unge og vores bestyrelser, og hensigten er, at der træffes en politisk beslutning inden sommerferien om, hvad der skal ske på disse områder. Se mere på Holbæk Kommunes hjemmeside:http://holbaek.dk/politik/holbaek-i-faellesskab/

Vi ønsker, at bidrage med konstruktive forslag fra vores lokalområde, og derfor inviterer vi til debatmøde på Tornvedskolen, afd. Jyderup i drama/musiklokalet.

Onsdag d. 25/3 – 2015 Kl. 19-21

Målet er at samle gode og konstruktive forslag og opmærksomhedspunkter – så politikerne får muligheden for, at træffe den helt rigtige beslutning.

Sæt derfor kryds i kalenderen, og hjælp os med at få lokalområdes idéer og meninger frem. Vi har brug for dem – politikerne får brug for dem. Og den endelige beslutning påvirker os alle – også dig!

Tilmeld dig allerede nu på: tornvedskolen@holb.dk

 

 

 

 

Vi glæder os til at se dig!
Steffen Kisselhegn                                                  Jesper Christiansen

Formand for dagtilbudsbestyrelsen                   Formand for skolebestyrelsen

LOPPIS & LAGKAGE d. 22.03.2015, kl. 14-17 i kulturhuset Gimle, Føllenslev

Vi holder ”Loppis”, hvor hele salget går ubeskåret til Kulturhuset Gimle. Har du fine ting og sager du vil af med, så kontakt Hans på hans.c.hoeyer@gmail.com.

Kom og køb!! Kulturhusets Café har åbent Søndag 22.03.2015, kl. 14-17 …. og musikken spiller.

Kulturhus Gimle, Gl. Stationsvej 12, Føllenslev

Generalforsamling i Jyderup Svømmeklub d. 12.03.2015 kl. 19 i klublokalet

Spisning fra kl. 18.30.
Vi giver smørrebrød samt øl og vand.
Uanset om du vil være med i bestyrelsen eller blot vil give din mening til kende så mød op og få en snak med bestyrelsen og de øvrige medlemmer.