Den 13. december er der køreplanskift, hvor mange buslinjer og tog får ny køreplan.
Du se komplet oversigt over buslinjer der bliver påvirket af køreplanskiftet her: www.dinoffentligetransport.dk eller klik på dette link her.
Kategoriarkiv: Generelt
Lystændingsfest 27.11.2015 – se dagens program her!
Se eftermiddagens/aftenens program her.
Jyderup Erhvervsforening har gjort meget for, at byen skal festliggøre dagen.
Juleafslutning i Pensionistforeningen d. 08.12.2015, kl. 14 i Jyderup Hallen
Den 08.12.2015 kl. 14 kommer Søren Trolddal Nielsen for at underholde med lidt historier og andet. Der bliver serveret forskellige julegodter, kaffe og æbleskiver.
Mogens Bækgaard spiller og underholder.
Kom til en julehyggelig eftermiddag, som slutter ca. kl. 16:30
Pris: kr. 20 for medl. og 40 kr. for ikke medl.
Tilmelding 59 27 91 68
Køb (morgen) pendlerkaffe på stationen fra d. 01.12.2015.
Fra 1. december begynder Café Habibi at sælge morgenkaffe på stationen i Jyderup. Alle pengene går til etableringen af cafeen.
Nyt samlingssted i Jyderup “Café Habibi” åbner i januar 2016
Ny Café i Jyderup
Snart får alle beboere i Jyderup et nyt samlingspunkt – Café Habibi. Her vil det være muligt at købe kaffe, te, morgenmad, let frokost, kage og når vi får en alkoholbevilling også øl og vin. Fokus vil ligge på økologiske og så vidt muligt lokal-producerede fødevarer. Cafeen åbner i januar og kommer til at have til huse i den gamle bank i Skarridsøgade nr. 29 i Jyderup.
IDEEN BAG: Jyderup by vil i nær fremtid modtage mange nye flygtninge, og vi ser derfor dette som en god mulighed for at skabe nyt liv og vækst i byen. Vi ser et fremtidigt behov for brobygning mellem mennesker, der kan give grobund for et fællesskab, hvor alle inviteres ind til at bidrage og udveksle erfaringer, og dermed drage fordel af hinandens ressourcer for sammen at skabe en god integration. Vi forestiller os, at cafeen blandt andet er et sted, hvor flygtninge kan komme og få lektiehjælp, og hvor de lokale erhvervs-foreninger inviteres ind til at stifte bekendtskab med byens nye beboere.
Alt fremtidigt overskud skal gå til sociale og kulturelle initiativer, der kan forbedre flygtninges levevilkår i det danske samfund og styrke Jyderup som en levende handelsby.
Ideen og initiativet til cafeen er startet af elever fra Jyderup Højskole, men skal i fremtiden være uafhængig af Højskolen.
REJSEGILDE: D. 5. december kl 11 åbner vi døren, viser lokalerne frem og fortæller om ideen. Her vil der blive serveret gratis kaffe og champagne.
PENDLERKAFFE: Fra 1. december begynder vi at sælge morgenkaffe på stationen i Jyderup, pengene går til etableringen af cafeen.
FØLG OS: Hvis du er interesseret i holde dig opdateret omkring projektet, kan du gå ind og like vores facebook side: facebook.com/kafehabibi Her vil der løbende blive opdateret med billeder fra vores arbejde med at etableringen af cafeen.
FRIVILLIG: Har du lyst til at være frivillig som håndværker eller som fremtidig medarbejder i cafeen, har du nogle spørgsmål eller sidder du og brænder inde med en ide, kan du kontakte os på mail: infocafehabibi@gmail.com eller tlf. (+45) 59224480
STØT OS: Har du lyst til at støtte projektet økonomisk kan du sende penge til: Reg. nr: 8401 Konto nr: 1292095.
Du kan også melde dig ind i foreningen Café Habibi. Det koster 100 kr. om året. Skriv til infocafehabibi@gmail.com
Pengene vil gå til etablering af stedet, og vil inkluderer møbler, maling, kaffemaskine med mere.
Skaterbane skaber fællesskab
Tre mødre fra Jyderup fik en god idé om en skaterbane til byens børn og unge. Og med hjælp fra bl.a. Jyderups Fremtid og Holbæk Kommunes pulje til lokaludvikling blev den ført ud i livet.
Læs her.
Kommunalt tilsyn for rotter
Rotten er et alvorligt skadedyr, der årligt ødelægger for millioner af kroner. Fødevarer til både mennesker og dyr ædes eller inficeres, kloakrør, husinventar, elinstallationer og meget mere udsættes dagligt for angreb. Rotten bærer forskellige smitsomme sygdomme med sig, hvoraf nogle kan være livstruende for mennesker.
Derfor har du pligt til at anmelde hvis du ser rotter på din ejendom, og kommunen er forpligtet til at sørge for bekæmpelse.
Anmeldelse af rotter
Det er gratis at anmeldelse rotter på ejendommen, og du har pligt til at anmelde rotteforekomster. Holbæk Kommune har indgået aftale med firmaet Mortalin, der står for bekæmpelsen i hele kommunen.
Der går sædvanligvis et par dage inden rottebekæmperen kontakter dig.
Det er muligt at ringe til Mortalin på telefon 88 42 00 00 i tidsrummet:
- mandag – onsdag kl. 10.00 – 15.00
- torsdag kl. 10.00 – 17.00
- fredag kl. 10.00 – 13.00
Gebyr for rottebekæmpelse
Gebyr for rottebekæmpelse betales af alle ejendomme i kommunen og opkræves som en andel af ejendomsværdien.
Bekæmpelse af rotter
Rotter må kun bekæmpes af autoriserede eller bemyndige personer eller personer, der er undergivet en autoriseret persons instruktion og arbejder på dennes ansvar, må bekæmpe rotter med kemiske midler. Det indebærer, at der ikke må udleveres rottegift til borgerne. Private personer og ikke autoriserede må ikke være i besiddelse af rottegift. Overtrædelse kan straffes med bøde.
Mere viden om rotter
Foredrag med Susanne Duus om Grønland d. 24.11.2015, kl. 14
Pensionist Foreningen inviterer til foredrag med Susanne Duus, som fortæller om sine meget spændene oplevelser og udfordringer på Grønland.
Pris: Foredrag, kaffe og kage: kr. 50 (medl.), kr. 70 (ikke medl. )
Tilmelding tlf.: 59 27 91 68
Giv børnene en god jul – Støt julehjælp til børn i Holbæk Kommune
Læs mere her.
Ansøgning om julehjælp inden d. 20.11.2015
Det et muligt for børnefamilier i Holbæk Kommune at ansøge om julehjælp.
Sidste frist for ansøgning: Den 20.11.2015.
Læs mere og find ansøgningsskema m.v.: http://holbaek.dk/.
Julearrangement i Jyderup Sognegård d. 07.12.2015, kl. 19-21
Den 07.12.2015, kl. 19 – 21 indbyder Tornved Lokalhistoriske Forening traditionen tro til julearrangement i Jyderup Sognegård, Elmevej 11. Sognepræst Søren Trolddal Nielsen om sine 33 begivenhedsrige år som præst i Jyderup og Holmstrup sogne.
Ved arrangementet serverer foreningen glögg og æbleskiver.
Foredrag om Carlfriederich Claus – 18.11.2015, kl. 19.30 på Jyderup Højskole
Foredrag med Kresten Osgood og Poul Henrik Jensen.
En musikalsk beretning og fortælling om den tyske avangardekunstner Carlfriederich Claus, som levede i det tidligere DDR og som kom på kant med styret på grund af sine grænseoverskrivende og eksperimenterende kunstværker. Claus så ikke sig selv som kunstner men arbejdede hele sit liv med lyd, poesi, kaligrafi og grafik.
Aftenen starter med et foredrag af Jyderup Højskoles forstander Poul Henrik Jensen om kunstnerens liv og efterfølgende sætter Jazztrommeslageren Kresten Osgood musik til Claus’ kunstværker.
Entre: 50 kr.
Fællesspisning: Mortens Aften And, d. 10.11.2015 på Jyderup Højskole
Tilmelding: rasmussen.helle@gmail.com senest d. 06.11.2015
MUSIK, FEST, DANS OG KOLDE DRIKKE 2. JULEDAG KL. 21-02 på Jyderup Højskole
WANTED spiller til dans og hyggeligt samvær efter julens strabadser på Jyderup Højskole.
Entré: 100 kr.
Julemarked i Skarridsøsalen d. 05.-06.12.2015, kl. 10-16
Kom til hyggeligt julemarked i Skarridsøsalen (den gamle byrådssal) og gør et godt køb.