Kommuneplan 2021 i høring

Kommuneplanen er en overordnet plan for kommunens fysiske rammer. Planen revideres hvert 4 år og her i 2021 skal planen for 2021 til 2033 endeligt godkendes. Planen blev foreløbigt vedtaget den 20. januar 2021. Planen er i høring fra den 3. februar 2021 til den 12. april 2021.

Der afholdes tre digitale informationsmøder om kommuneplanen. På møderne vil hovedemnerne blive præsenteret og herefter vil det konkrete emne for mødet blive gennemgået. Da møderne afholdes elektronisk, er det vanskeligt at skabe en debat som ved et traditionelt borgermøde. Møderne er derfor tilrettelagt med fokus på oplysning, så der sikres de bedste muligheder for eventuelt at skrive et høringssvar.

Informationsmøderne finder sted på følgende tidspunkter.

18. marts kl. 19.00 – Boligudvikling
22. marts kl. 19.00 – Erhvervsudvikling
24. marts kl. 19.00 – Klima og miljø

Hvis du ønsker at deltage i møderne skal du tilmelde dig ved at sende en mail til plan@holb.dk senest den 16. marts. Så vil du modtage et link til deltagelse i møderne.

På Holbæk kommunes hjemmeside kan du læse alt om planen og om høringen 

Der er ikke væsentlige ændringer for Jyderup i forhold til den gældende kommuneplan.

En interessant måde at læse kommuneplanen på, er at benytte nedenstående link (klik på billedet), der fører frem til et kort, hvor man ved at klikke på knappen “kortlag” øverst til venstre kan få alverdens oplysninger om kommuneplanens temaer.

Ved klik på nedenstående billede kommer det samme kort frem, men med en række farvede områder. Zoom ind og klik på et område og få alle rammebestemmelser, der gælder for netop dette område:

Tilskud til til udvikling eller forskønnelse i 2021

Kommunalbestyrelsen har i 2021 afsat en pulje på 300.000 kr. til udvikling/forskønnelse i lokalområderne. Puljen fordeles på 4 projekter, der hver får 75.000 kr. Folkeoplysende foreninger (herunder de forskellige lokalfora i lokalområderne), frivillige foreninger og andre selvorganiserede grupper i lokalområderne uden for Holbæk by kan søge om midler fra puljen. Der kan ikke ydes tilskud til erhvervsdrivende eller privat ejendom.

Der kan søge penge til initiativer eller projekter, der:

  • bidrager til udvikling og/eller forskønnelse af lokalområderne uden for Holbæk by
  • kommer det lokale fællesskab til gavn
  • kommer en bred kreds af borgere til gavn
  • har en samlet projektsum på minimum 125.000 kr.  (Det er muligt at medregne værdien af frivillig arbejdskraft i egenfinansieringen. Værdien af frivillig arbejdskraft fastsættes til 100 kroner i timen og den må maksimalt udgøre 50 procent af egenfinansieringen svarende til 25.000 kroner).

Desuden gælder det, at:

  • der kun kan søges om 75.000 kr. hverken mere eller mindre
  • der kun kan søges via Holbæk kommunes Fritidsportal, se kolonnen til højre
  • der ikke kan søges midler til projekter, der efterfølgende pålægger Holbæk Kommune driftsudgifter til vedligehold eller lignende, med mindre særlige forhold taler derfor; fx. hvis der er lavet en forudgående aftale eller kontrakt (spørg din fælles-skaber *), hvis du er i tvivl)
  • der ikke gives puljemidler til alkohol, stoffer og tobak, eller til projekter med stødende, racistisk, uetisk eller ulovligt indhold.

Fristen for at indsende ansøgning via Fritidsportalen er 1. marts 2021.  Hvis der ønskes sparring på en ansøgning, så står fælles-skaberne *) til rådighed.

Ansøgninger fra Jydeupområdet skal ikke godkendes lokalt, men alle er naturligvis velkomne til at kontakte de eksisterende projektgrupper for råd og vejledning og/eller eventuelt samarbejde om nye projekter. Undertegnede er også til rådighed for for eventuelle spørgsmål.

Sådan søger du:

Der kan kun søges via kommunens fritidsportal, hvilket kræver, at du som ansøger er oprettet på denne. Lokalforum og mange af vores foreninger (herunder Jyderups Fremtid) er oprettet, så du kan overveje at ansøge via lokalforum eller en forening. Du kan også henvende dig til vores fællesskaber *).
Hvis du vil søge som privat person, kan du på forsiden af Fritidsprotalen begynde med at oprette dig som forening, på den efterfølgende side, kan du nederst vælge at oprette dig som privat bruger. Det er måske lidt kringlet, og er du i tvivl, kan  du kontakte Kultur- og fritidssekretariatet på 72 36 74 90.

Herunder er en kopi af ansøgningsskemaet fra 2020, som viser hvad ansøgningen skal indeholde. Klik på billedet, så kan du printe skemaet ud og forberede din ansøgning:

Du finder Fritidsportalen her

Muligheden for at ansøge om tilskud dukker først op på portalen, når du er logget ind som bruger.

Alle ansøgninger behandles af fælles-skaberne i Holbæk Kommune. Fælles-skaberne indstiller projekter overfor Udvalget for Kultur og Fritid, der foretager den endelige beslutning.

Beslutning om bevilling eller afslag meddeles ansøgerne senest 30. april 2020.

Yderligere oplysninger findes på kommunens hjemmeside: http://holbaek.dk/politik/holbaek-i-faellesskab/lokal-udvikling/lokalomraadernes-udviklingspulje/ 

Der er også andre muligheder for at søge tilskud i Holbæk kommune. Her er en samlet oversigt over mulighederne: https://holbaek.dk/kultur-og-fritid/faellesskab/tilskud

Preben Gajhede, tlf. 2225 9475 eller på mail preben.gajhede@mail.dk

*) Fællesskaberen for Lokalforum Jyderup er:

Louise Pilegaard Sørensen

Hjælp med at stoppe smittespredning

Med appen smitte|stop har vi nu alle mulighed for at være med til at stoppe udbredelsen af COVID-19.
Smittesporingsappen smitte|stop kan nu downloades og bruges af danskere, der ønsker et digitalt værktøj til kontaktopsporing i tilfælde af smitte med COVID-19. Det har været afgørende, at appen lever op til det højeste niveau af privatlivsbeskyttelse og datasikkerhed – og derfor er der også valgt en teknologi, hvor data om borgeres kontakter ikke indsamles centralt.
Med smitte|stop kan du nemt give besked til andre brugere af appen, som du har været tæt på, hvis du bliver testet positiv med ny coronavirus. Til forskel fra anden smitteopsporing kan du i appen give besked til personer, som du ikke kender, og som du derfor ikke på anden vis kan advare om, at de muligvis har været udsat for smitterisiko, så de kan blive testet.
Hvis du i appen får besked om at have været tæt på en person, der er testet positiv, skal du følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger og bl.a. blive hjemme og blive testet hurtigst muligt.

Læs mere om app’en her

Bliv vært for et dialogmøde

Kommunalbestyrelsen har besluttet at holde 3 dialogmøder i lokalområderne. Det bliver i maj, august og november. Møderne holdes fra 18.30 til 21.

Foreninger, virksomheder, institutioner, lokalfora og borgere kan lægge billet ind på værtsskabetog dermed også på temaer eller emner for dialogen.

Jyderup Højskole og Jyderup Erhvervsforening vil i samarbejde byde ind på værtskabet i Jyderup, men også andre i Jyderup har mulighed for at byde ind.

Læs kommunens indbydelse her:

https://usercontent.one/wp/jyderup.dk/wp-content/uploads/2020/03/Lokalområder-Vært_2020.pdf

Mere samkørsel fra Jyderup?

Holbæk kommune hjælper lokalområderne i gang – skal Jyderup være det første?

Når vi kører sammen, bliver det lettere og billigere at komme rundt i kommunen, samtidig med at vi
mindsker CO2-udslippet og lærer hinanden at kende. Derfor har Holbæk Kommune og Movia lavet aftale
med NaboGO: En app, som gør det nemt at køre sammen.

Men vi har brug for din hjælp til at give den luft under vingerne. For hvad er en samkørselsapp uden
brugere? Så hvis du vil være med til at åbne menneskers øjne for samkørsel – og deres bildøre for naboerne
– er det nu, at du eller din forening, din skole, dit lokalområde eller andre skal skrive til os.

Holbæk kommune fokuserer  på at hjælpe 3-4 af kommunens 18 lokalområder godt i gang. Disse område vil modtage en særlig indsats fra kommunens side. De første områder vil blive udvalgt ud fra interesse og engagement i at få samkørslen til at fungere.

Læs meget mere om dette gode initiativ på kommunens hjemmeside, lige her.

Præmiering af bevaringsværdige huse

Holbæk Kommune har i samarbejde med Historiske Huse, FBL-Holbæk og Museum Vestsjælland valgt at sætte fokus på kommunens mange bevaringsværdige huse.

Du kan hjælpe med at finde de små perler og på den måde bakke op om kampagnen, der kører indtil 1. marts 2020. Herefter vil de 10 mest bevaringsværdige huse blive udvalgt og præmieret med en særlig plakette fra Historiske Huse.

Hvis du ønsker at melde et hus ind, så skal du gøre følgende:

  • Tag et billede af et hus, som du mener er interressant og værd at bevare
  • Lav en kort beskrivelse af, hvorfor netop dette hus er noget særligt
  • Send det som mail til bygningsbevaring@holb.dk
  • …eller læg det på instagram med #bevaringsværdigeholbæk

Det er lige meget, om det er et byhus eller et landhus, om det ligger i Jyderup eller Gislinge – bare du synes, det er et hus, der giver noget til omgivelserne, kvarteret, Holbæk Kommune eller sågar hele resten af Danmark.
Selvom indehaverne af bevaringsværdige huse ofte går langt for at forskønne deres huse, og dermed giver os andre noget smukt at se på, så gælder den private ejendomsret naturligvis. Så husk at udvise respekt for beboerne, når du tager dit billede.

Hvis du sender et billede ind, vil det blive vist på nedenstående side:

Se billederne, og læs om kampagnen på denne side

Tilskud til til udvikling eller forskønnelse i 2020

Kommunalbestyrelsen har i 2020 afsat en pulje på 300.000 kr. til udvikling/forskønnelse i lokalområderne. Puljen fordeles på 4 projekter, der hver får 75.000 kr. Folkeoplysende foreninger (herunder de forskellige lokalfora i lokalområderne), frivillige foreninger og andre selvorganiserede grupper i lokalområderne uden for Holbæk by kan søge om midler fra puljen. Der kan ikke ydes tilskud til erhvervsdrivende eller privat ejendom.

Der kan søge penge til initiativer eller projekter, der:

  • bidrager til udvikling og/eller forskønnelse af lokalområderne uden for Holbæk by
  • kommer det lokale fællesskab til gavn
  • kommer en bred kreds af borgere til gavn
  • har en samlet projektsum på minimum 125.000 kr.  (Det er muligt at medregne værdien af frivillig arbejdskraft i egenfinansieringen. Værdien af frivillig arbejdskraft fastsættes til 100 kroner i timen og den må maksimalt udgøre 50 procent af egenfinansieringen svarende til 25.000 kroner).

Desuden gælder det, at:

  • der kun kan søges om 75.000 kr. hverken mere eller mindre
  • der kun kan søges via Holbæk kommunes Fritidsportal, se kolonnen til højre
  • der ikke kan søges midler til projekter, der efterfølgende pålægger Holbæk Kommune driftsudgifter til vedligehold eller lignende, med mindre særlige forhold taler derfor; fx. hvis der er lavet en forudgående aftale eller kontrakt (spørg din fælles-skaber *), hvis du er i tvivl)
  • der ikke gives puljemidler til alkohol, stoffer og tobak, eller til projekter med stødende, racistisk, uetisk eller ulovligt indhold.

Fristen for at indsende ansøgning via Fritidsportalen er 1. marts 2020.  Hvis der ønskes sparring på en ansøgning, så står fælles-skaberne *) til rådighed.

Ansøgninger fra Jydeupområdet skal ikke godkendes lokalt, men alle er naturligvis velkomne til at kontakte de eksisterende projektgrupper for råd og vejledning og/eller eventuelt samarbejde om nye projekter. Undertegnede er også til rådighed for for eventuelle spørgsmål.

Sådan søger du:

Der kan kun søges via kommunens fritidsportal, hvilket kræver, at du som ansøger er oprettet på denne. Lokalforum og mange af vores foreninger (herunder Jyderups Fremtid) er oprettet, så du kan overveje at ansøge via lokalforum eller en forening. Du kan også henvende dig til vores fællesskaber *).
Hvis du vil søge som privat person, kan du på forsiden af Fritidsprotalen begynde med at oprette dig som forening, på den efterfølgende side, kan du nederst vælge at oprette dig som privat bruger. Det er måske lidt kringlet, og er du i tvivl, kan  du kontakte Kultur- og fritidssekretariatet på 72 36 74 90.

Herunder er en kopi af det ansøgningsskema, som ligger på Fritidsportalen. Klik på billedet, så kan du printe skemaet ud og forberede din ansøgning:

Du finder Fritidsportalen her

Muligheden for at ansøge om tilskud dukker først op på portalen, når du er logget ind som bruger.

Alle ansøgninger behandles af fælles-skaberne i Holbæk Kommune. Fælles-skaberne indstiller projekter overfor Udvalget for Kultur og Fritid, der foretager den endelige beslutning.

Beslutning om bevilling eller afslag meddeles ansøgerne senest 30. april 2020.

Yderligere oplysninger findes på kommunens hjemmeside: http://holbaek.dk/politik/holbaek-i-faellesskab/lokal-udvikling/lokalomraadernes-udviklingspulje/ 

Der er også andre muligheder for at søge tilskud i Holbæk kommune. Her er en samlet oversigt over mulighederne: https://holbaek.dk/kultur-og-fritid/faellesskab/tilskud

Preben Gajhede, tlf. 2225 9475 eller på mail preben.gajhede@mail.dk

*) Fællesskaberen for Lokalforum Jyderup er:

Louise Pilegaard Sørensen

Julestjerner på Observatoriet

Det er snart  tid for julekalendere og i år genudsender DR julekalenderen, Julestjerner, der foregår på Observatoriet og i den lille landsby, Brorfelde. Observatoriet åbner derfor op den 30. november og helt indtil 23. februar, så alle kan få mulighed for at opleve filmkulissen og de mange aktiviteter.

Mere end en filmkulisse
Observatoriet i Brorfelde er mere end en filmkulisse. Det er et aktivt opdagelsescenter, som hele året rundt tager imod gæster i alle aldre, som er nysgerrige på astronomi, geologi, natur og teknik. Når DR genudsender julekalenderen, Julestjerner, er det derfor en oplagt mulighed for Observatoriet at invitere indenfor. Det bliver med både rundvisninger og spændende aktiviteter, og om aftenen kommer teleskoperne frem og zoomer ind på vinterhimlens stjerner.

Alle er velkomne fra den 30. november og helt ind til den 23. februar. Næsten alle dage kl. 11-19. Der er dog nogle, som kan se frem til en gratis oplevelse. Det er kommunens folkeskoler, som kan booke en rundvisning på hverdage mellem kl. 11-16 eller komme forbi og opleve området på egen hånd med gratis entre.
”Vi glæder os over at både Observatoriet og hele Holbæk får stor opmærksomhed i bedste sendetid, når Julestjerner løber over skærmen i december og håber selvfølgelig, at folk vil strømme hertil fra nær og fjern – og samtidig giver det alle kommunens folkeskoleklasser muligheden for at besøge os,” fortæller leder ved Observatoriet, Jule K. L. Bouchet.

Ole Hansen, Formand for udvalget for Kultur og Fritid, Holbæk Kommune er også begejstret:
”I Holbæk Kommune synes vi, at Observatoriet i Brorfelde, er et rigtig godt vindue til naturvidenskaben, og så er det en oplagt mulighed, når DR genudsender Julestjerner, at give eleverne i kommunens folkeskoler en ekstra oplevelse. Selvfølgelig skal de ud og se det sted fra TV, som ligger så tæt på, hvor de bor,” siger han.

Åbningstider på Observatoriet
30. november – 23. december: Alle dage 11.00 – 19.00
24. december:                              Åbent kl. 11.00 – 14.00.
25. december:                              Lukket
26. december-29. december:   Åbent kl. 11.00 – 19.00
30. december-3. januar:           Lukket
4. januar- 7. februar:                 Alle dage 11.00 – 16.00
8. februar-23. februar:              Åbent kl. 11.00 – 19.00.

Mere om Julestjerner på observatoriet
”Der guld i bakkerne,” siger Vera Grus fra julekalenderen. Kom og find hendes guld og bliv klogere på istidslandskabet omkring Observatoriet. Se Sus og Bobs kikkert, som tilfældigvis er Danmarks største stjerneteleskop. Tag ingeniørhatten på og byg rum-modeller i Plus-Plus værkstedet, hør om fremtidens observatorium, se udstillingen ”Rundt om Månen”, tag turen på planetstien og vær med til julestjerner by night, når vi tager teleskoperne frem og zoomer ind på vinterhimlens stjerner hver eneste aften. Og er det overskyet, får I en fantastisk oplevelse i vores oppustelige planetarium.
Vi giver selvfølgelig julestjernerundvisninger – helt uden spoilers!

Høring om forslag til ny trafiksikkerhedsplan

Holbæk kommune har sendt et forslag til trafiksikkersplan for 2020 – 2025 i høring fra 17/9 til 20/10 2019.

Læs mere om høringen, herunder hvor eventuelt høringssvar skal sendes hen.

Trafiksikkerhedsgruppen i Jyderup forventer at afgive høringssvar, så har du bemærkninger til trafiksikkerhedsplanen, må du meget gerne skrive til gruppens formand: Gert Mortensen på mail: goldenstenholm@mail.dk

Høringen er afsluttet.

Trafikgruppen har fremsendt høringssvar, læs det her

Hent trafiksikkerhedsplanen med et klik på billedet:

Husk at anmelde rotter

Har du rotter eller bare en mistanke om, at du har rotter, har du pligt til at anmelde det.
Rotten er et alvorligt skadedyr, der årligt ødelægger for millioner af kroner. De æder eller inficerer fødevarer til både mennesker og dyr, og de udsætter kloakrør, husinventar, elinstallationer og meget andet for daglige angreb. Rotter bærer desuden forskellige smitsomme sygdomme med sig, hvoraf nogle kan være livstruende for mennesker.
Hvis du ser rotter eller tegn på rotter på din ejendom, skal du anmelde det til kommunen.
Det er gratis at få bekæmpet rotter. Holbæk Kommune har indgået aftale med firmaet Anticimex A/S, der står for bekæmpelsen i hele kommunen.
Rottebekæmperne kører på hverdage i tidsrummet kl. 08.00-15.30. Lørdage samt søn- og helligdage kører bekæmperne i et begrænset tidsrum, hvis det drejer sig om akutte anmeldelser.
Hvis du har rotter inde i beboelse, vil du blive kontaktet inden for 24 timer.
Anmeld rotter her: Anmeld rotter

Nævninge og domsmænd efterlyses

Det er snart tid til at melde navne ind på den grundliste, som Retten i Holbæk og Østre Landsret udtager domsmænd og nævninge (lægdommere) fra. Den kommende liste vil være gældende for perioden 1. januar 2020 – 31. december 2023.

Personerne på listen skal udgøre et alsidigt sammensat udsnit af befolkningen. Så alle, der opfylder kriterierne for at kunne blive nævning eller domsmand, opfordres til at ansøge – og vi opfordrer derfor også jer lokalfora til at dele nyheden i jeres netværk.

Er du interesseret, så kan du finde mere information og udfylde ansøgningsskemaet  her

Der er ansøgningsfrist den 8. marts

Præsentér jeres projekt for PULO

Projektudvalget for Udvikling af Lokalområderne (PULO) har besluttet, at lokale foreninger, fora og ildsjæle kan invitere sig selv med til projektudvalgets møder, hvis man har et større projekt, som man ønsker at præsentere.

Det vil typisk være et projekt, hvor fornemmelsen er, at projektet vil kræve politisk involvering, og at det derfor kan være hensigtsmæssigt at inddrage projektudvalget på et tidligt tidspunkt.

I Jyderup følger styregruppen for lokalforum en række større projekter, der dækker lokalområdet, det kan derfor  – efter styregruppens opfattelse – være hensigtsmæssigt at kontakte styregruppen inden PULO kontaktes, men det er på ingen måde et krav. En mulighed er også at inddrage kommunens fællesskaber for Jyderup, Christian Fonnesbech Aagaard, hvis mailadresse er : cfa@holb.dk.

Man kan invitere sig med til et møde ved at sende en mail til Line Voltzmann: metvo@holb.dk. Mailen skal indeholde en klar beskrivelse af formålet med mødet, en projektbeskrivelse samt overvejelser vedrørende følgende spørgsmål:

  1. På hvilken måde udvikler projektet lokalområdet?
  2. Hvorfor vil I i konkret dialog med PULO – hvad kan udvalget bidrage med?

PULO holder møder en gang om måneden. Ved hvert møde vil der være to præsentationer fra ildsjæle. Det betyder, at alle ildsjæle ikke kan få deres projekter præsenteret ved det først kommende møde. Der prioriteres således, at alle lokalområder får muligheder for at komme med.

PULO’s (og de øvrige poliske udvalgs) mødedatoer kan læses her: https://holbaek.dk/politik/politisk-moedekalender-2020/

Styregruppens kontaktperson er Preben Gajhede, preben.gajhede@mail.dk

Både penge og rum til fællesskab – pulje i 2019

Opslaget er blevet opdateret med et nyt opslag fra Holbæk kommune om samme pulje, men med overskriften “Penge til fællesskab”, se øverste billede til højre.

På anbefaling af projektudvalget for Udvikling af Lokalområder (PULO) har kommunalbestyrelsen afsat 4 mio. kr. i både 2018 og 2019 til projekter i lokalområderne. Puljen hedder “Rum til fællesskab”, og da den indeholder et anseeligt beløb, åbner den for mange lokale muligheder, samtidig med at rigtig mange i lokalområderne har mulighed for at ansøge. I 2019 er der ansøgningsfrist den 22. april 2019 og i september (dato følger senere på året). Hovedområderne for puljen er:

1. Særlige kendetegn
2. Møder i naturen
3
. Lokale samlingssteder
4. Sikker færden

men læs selv og bliv inspireret på kommunens hjemmeside ved at klikke på billedet nederst til højre.

Tilskud til realisering af gode ideer i 2019

Holbæk kommune har i 2019 afsat en pulje på 300.000 kr. til udvikling/forskønnelse i lokalområderne. Puljen fordeles på 4 projekter, der hver får 75.000 kr. Folkeoplysende foreninger (herunder de forskellige lokalfora i lokalområderne), frivillige foreninger og andre selvorganiserede grupper i lokalområderne uden for Holbæk by kan søge om midler fra puljen. Der kan ikke ydes tilskud til erhvervsdrivende eller privat ejendom.

Der kan søge penge til initiativer eller projekter, der:

  • bidrager til udvikling og/eller forskønnelse af lokalområderne uden for Holbæk by
  • kommer det lokale fællesskab til gavn
  • kommer en bred kreds af borgere til gavn
  • har en samlet projektsum på minimum 125.000 kr.  (Det er muligt at medregne værdien af frivillig arbejdskraft i egenfinansieringen. Værdien af frivillig arbejdskraft fastsættes til 100 kroner i timen og den må maksimalt udgøre 50 procent af egenfinansieringen svarende til 25.000 kroner).

Desuden gælder det at:

  • der ikke kan søges midler til projekter, der efterfølgende pålægger Holbæk Kommune driftsudgifter til vedligehold eller lignende, med mindre særlige forhold taler derfor; fx. hvis der er lavet en forudgående aftale eller kontrakt (spørg din fælles-skaber, hvis du er i tvivl)
  • der ikke gives puljemidler til alkohol, stoffer og tobak, eller til projekter med stødende, racistisk, uetisk eller ulovligt indhold.

Fristen for at indsende ansøgning til midlerne er 1. marts 2019.  Hvis der ønskes sparring på en ansøgning, så står fælles-skaberne til rådighed.

Ansøgninger fra vores lokalområde skal ikke godkendes lokalt, men alle er naturligvis velkomne til at kontakte de eksisterende projektgrupper for råd og vejledning og/eller eventuelt samarbejde om nye projekter. Undertegnede er også til rådighed for for eventuelle spørgsmål.

Alle ansøgninger behandles af fælles-skaberne i Holbæk Kommune. Fælles-skaberne udvælger de projekter, der skal modtage støtte og indstiller dette til Udvalget for Kultur og Fritid, der foretager den endelige beslutning.

Beslutning om bevilling eller afslag meddeles ansøgerne senest 3. maj 2019.

Ansøgningsskema og yderligere oplysninger findes på kommunens hjemmeside: http://holbaek.dk/politik/holbaek-i-faellesskab/lokal-udvikling/lokalomraadernes-udviklingspulje/ 