Kurdernes historie og fremtid i Mellemøsten – foredrag d. 21.04.2016, kl. 19:30 på Jyderup Højskole

Kurdernes historie og fremtid i Mellemøsten – foredrag med Deniz Serenici
Torsdag den 21. april er der foredrag med den kurdiske journalist og forfatter Deniz Serinci på Jyderup Højskole. Foredraget vil give indsigt i kurdernes historie og selvforståelse og lægge op til en diskussion af fremtidsperspektiverne for en selvstændig kurdisk stat.
Foredraget koster 50 dkr. og er alle er velkomne.

Om foredragsholderen: Deniz Serinci er født og opvokset i Danmark, men har kurdiske rødder fra Tyrkiet. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og stifter af den kurdiske avis Jiyan.dk.

Dato: 21. april Tid: 19.30
Sted: Jyderup Højskole, sølystvej 2, 4450 Jyderup
Pris: 50 kr. Køb i døren eller bestil billet på www.jyderuphøjskole.dk

Nu dannes Jyderup Fonden! – Borgermøde d. 27.04.2016, kl. 19.30 på Jyderup Højskole

Aftenens program:

  1. Velkomst v/Poul Henrik Jensen
  2. Status på campingpladsen og udbud
  3. Gennemgang af projekt vandrehjem/campingplads
  4. Finansiering
  5. Baggrunden for dannelsen af Jyderup Fonden
  6. Fondens vedtægter
  7. Fundraising
  8. Valg af det borgervalgte medlem til fondsbestyrelsen

Valg af det borgervalgte medlem til fondsbestyrelsen. Alle borgere i Jyderups lokalområde kan stille op til valget. Forslag til kandidater til den borgervalgte bestyrelsespost skal være fremsendt til formanden for lokalforums styregruppe Preben Gajhede (preben.gajhede@mail.dk) inden den 21. april kl. 20.
Kandidaternes navne vil blive offentliggjort på denne webside (www.jyderup.dk) den 22. april.

Styregruppen for lokalforum Jyderup

Fernisering: Christian Bryde d. 06.05.2015, kl. 16:30

6. maj afholder Cafe Habibi fernisering af værker lavet af den lokale Jyderup kunstner Christian Bryde som udstiller sine energiske og farvestrålende værker på cafeen hele maj måned.
Ferniseringen starter kl.16.30 hvor vi byder på et gratis glas bobler og et oplæg af kuratoren Bent Wernay, som fortæller lidt om Christian Brydes værker. Her vil det også muligt at møde kunstneren selv og høre om hans arbejde.

Dato: 6 maj.
Tid: 16:30
Sted: Cafe Habibi, Skarridsøgade 29, 4450 Jyderup

Gratis entre

Befrielsesaften – 4. maj – med Foredrag/Fællessang/Refleksion

Jyderup Højskole markerer årsdagen for Danmarks befrielse ved at trække linjer fra flygtningepolitikken i dag og tilbage til den politik som Danmark praktiserede i årene før besættelsen samt håndteringen af det  dengang historiske antal flygtninge i Danmark efter 1945 .
Foredraget bliver holdt af Jyderups højskoleforstander Poul Henrik Jensen som fortæller om flygtningepolitikken før krigen samt tidligere Højskoleforstander Niels Ole Frederiksen, som fortæller om flygtningesituation efter 1945.
Der vil desuden blive sunget et par sange på bedste højskolemaner og serveret kaffe og kage.

Dato: d. 4. maj
Tid: 19:30
Sted: Jyderup Højskole, Sølystvej 2, 4450 Jyderup
Pris: Gratis adgang

Koncert: THE NORDIC FIDDLERS BLOC d. 20.04.2016 kl. 19:30 på Jyderup Højskole

Et nordisk topmøde blandt violinister. The Nordic Fiddlers Bloc består af Olav Luksengård Mjelva fra Norge og Anders Hall fra Sverige, som begge er medlemmer af den norsk/svenske folkemusikkvintet SVER, og Kevin Henderson fra Shetlandsøerne, der har bands som Boys of the Lough, Fiddlers’ Bid og Session A9 på sit CV.

Trioen søger nye vinkler på den nordiske folkemusik og tager samtidig fat i de mange historiske links, der er mellem de tre landes musiktraditioner. Med The Nordic Fiddlers Bloc kommer man en tur gennem de norske og svenske musiklandskaber og stævner også ud over Atlanten til Shetlandsøernes traditionsmusik. Et nyt album, ”Deliverance” er udgivet i februar 2016.

Pris: 100 kr. Bestil billet: Skriv til info@jyderuphojskole.dk
Arrangementet finder sted på Jyderup Højskole.
Sølystvej 2
4450 Jyderup

Foredrag om den aktuelle flygtningesituation d. 17.04.2016 kl. 14 på Jyderup Højskole

Foredrag om den aktuelle flygtningesituation d. 17. april kl. 14.00 v. Andreas Kamm, Generalsekretær ved Dansk Flygtningehjælp. 

Hvordan er flygtningesituationen lige nu? fortsætter det massive pres? Er der nogle løsninger? Hvad kan vi gøre?

De spørgsmål og mange flere forsøger Dansk Flygtningehjælps generalsekretær Andreas Kamm at svare på/uddybe på, når har besøger Jyderup Højskole d. 17 april kl. 14.00.

Gratis adgang – alle er velkomne.

Efter foredraget kl 15.00 er der ordinær generalforsamling på Jyderup Højskole, som man er velkommen til at blive og være med til.

Scandinavian Star – Branden der ikke vil dø. Foredrag d. 07.04.2016, kl. 19:30

Foredrag: “Scandinavian Star – Branden der ikke vil dø” v. Journalist og forfatter Lars Halskov.
Scandinavian Star kom igen på alle læber, da en pensioneret skibsinspektør for nyligt bekræftede formodninger om en påsat brand. – Hvis det er sandt, hvorfor har skiftende ministre, politi og anklagemyndighed så ikke handlet?
Den dag i dag er det ikke afdækket hvad der præcist skete med Scandinavian Star den dag i april 1990, men er vi nu ved at være tæt på en opklaring?
Kom og hør historien, også om de nye oplysninger der hele tiden dukker op, når journalist og forfatter bag bogen: ‘Branden – Gåden om Scandinavian Star’, Lars Halskov besøger Jyderup Højskole.

Dato: 7 april
Tid: Kl. 19.30
Sted: Jyderup Højskole, Sølystvej 2, 4450 Jyderup
Pris: 50 kr
Bestil billet: Skriv til info@jyderuphojskole.dk

 

Jazzkoncert på Jyderup Højskole d. 08.04.2016, kl. 19:30

Navnet Andratx bringer muligvis tankerne i retning af miltbrand, dysleksi, eller amerikansk trash metal. Muligvis befinder jazztrioen Andratx sig også et sted der midt imellem, eller omvendt. Var det klart? Nej vel.

Det her ved vi om Andratx: Andratx er en norsk/svensk/dansk powertrio som har spillet sammen siden 2005. Trioen har spillet en række koncerter på klubber og festivaler over hele Europa. musikerne evner at kombinere fri-improvisation med jazzens forskellige stilretninger. Ole Morten Vågan er en af Norges mest profilerede jazzbassister. Med fortid i bandsene Bugge Wesseltoft, Motif og Generator X, samt koncerter med Joshua Redman og John Scofield, er han godt rustet til å møde stor musikalske udfordringer på scenen. Jonas Kullhammar er en av Sveriges mest vitale saxofonister. Han har spillet med de fleste af Nordens bedste improvisationsmusikere, samt internationalt kendte musikere som Chick Corea og Jason Moran. Han driver desuden det velrenommerede pladeselskabet Moserobie. Kresten Osgood har vært primus motor i Københavns jazzliv over mange år og er et velkendt navn i dansk jazz ..

Dato: 8 April
Tid: 19.30
Sted: Jyderup Højskole, sølystvej 2, 4450 Jyderup
Pris: 100 kr.
Bestil billet: Skriv til info@jyderuphojskole.dk

Den ghanesiske superstjerne King Ayisoba besøger Jyderup Højskole d. 14.03.2016, kl. 19:30

KING AYISOBA (Ghana)
Den ghanesiske superstjerne King Ayisoba besøger Jyderup Højskole, hvor han og hans tre mands store band vil levere en festlig blanding af afrobeat, traditionel ghanesisk musik og vild afrikansk dans.
King Ayisoba har længe repræsenteret det bedste af funky ghana-afro beat og traditionel ”kologo”-musik. Han er kendt for sine heftige sceneshows, der inkluderer alt fra traditionelle afrikanske instrumenter til vilde danse optrin.
Den traditionelle kologo musik kommer fra det østlige Ghana og i hænderne på King Ayisoba bliver den tilført energi og duft af det 21. århundrede. Han synger på Frafra, Twi og Engelsk og er en stor stjerne i Ghana, og han har været med til at bringe de iørefaldende kologo rytmer ud i den ganske verden.
King Ayisoba spiller Kologo, en to strenget guitar med en kalabas som resonans, som på samme tid er rytmisk og melodisk.
King Ayisoba har samarbejdet med flere navne fra den danske musikscene – herunder Pharfar og Djuma Soundsystem. Senest har Ayisoba udgivet det roste album “Wicked Leaders” fra 2015 med en musikvideo til titelnummeret optaget i København.
Dato: 14 Marts kl. 19.30
Sted: Jyderup Højskole, Sølystvej 2, 4450 Jyderup
Pris: 75 kr.
Bestil billet på info@jyderuphojskole.dk

Foredrag: “Det syvende tårn”, d. 15.03.2016, kl. 19:30 på Jyderup Højskole

Skrækslagne mennesker, der desperat hopper direkte i døden fra det brændende World Trade Center, står prentet på nethinden hos mennesker overalt i verden. Men nogle mener ikke at, offentligheden har fået hele sandheden om, hvad der skete den skæbnesvanger dag 11/9 tilbage i 2001.
Den anerkendte lektor i kemi, Niels Harrit, besøger Jyderup Højskole med sit foredrag ‘Det syvende tårn’, der sætter videnskabeligt spørgsmålstegn ved, hvorfor det tredje tårn, tårn 7, faldt sammen, når det ikke blev ramt af et fly.
Tårnet var placeret lige over for World Trade Center og styrtede sammen mere end fem timer senere end tvillingetårnene. Den officielle forklaring lyder på, at den bærende søjle under den enorme bygning var blevet beskadiget af dele af det nordlige tårn, da det styrtede sammen, og flere af de opståede brande skulle have svækket de bærende stålkonstruktioner. Men den forklaring køber Niels Harrit ikke.

Dato: Tirsdag d. 15 marts KL. 19.30
Sted: Jyderup Højskole, Sølystvej 2, 4450
Pris: 50 kr.
Bestil billet: Skriv til info@jyderuphojskole.dk.

 

Strik + Jam = hver onsdag, kl. 16:30-19:30 på Café Habibi

Café Habibi inviterer til strikning hver onsdag. Alle er velkomne til at tage sit strikketøj med eller komme forbi og lære hvordan man gør det, under kyndig vejledning af Lone Andersen fra Jyderup. Samtidig kan man lytte til dejlig jam-musik.

Dobbeltkoncert: Kirstine Stubbe Teglbjærg & Nana Jacobi, d. 03.03.2016, kl. 19:30

De to danske sangerinder og komponister Kirstine Stubbe Teglbjærg og Nana Jacobi gæster Jyderup Højskole med hver sit nyt elektro-akustiske soloprojekt d. 3. marts kl. 19.30.

Kirstine Stubbe Teglbjærg høstede tidligere stor international fremgang med triphop-bandet Blue Foundation. Siden 2009 har hun haft en række eksperimenterende projekter og komponeret musik til teater og dans. I 2013 udgav hun det anmelderroste soloalbum “Hamskifte”, med sange på dansk.

Nana Jacobi har udgivet de anmelderroste album “Visitors” (2012) og “Expander” (2015) og er desuden flittigt benyttet filmkomponist, hvilket giver hendes musik en drømmende cinematisk dimension. Hun er blevet sammenlignet med bl.a Lykke Li og Lana del Rey.
http://www.kirstinestubbeteglbjaerg.com
http://nanajacobi.tumblr.com

Dato: Torsdag d. 3 marts tid. 19.30 Sted: Jyderup Højskole, Sølystvej 2, 4450 Jyderup Pris: 50 kr BEstil billet: Skriv til info@jyderuphojskole.dk

Koncert: Benny Holst Trio, d. 17.03.2016, kl. 19.30 på Jyderup Højskole

Benny Holst: Med dybe rødder i dansk sangtradition leverer Benny Holst den gode historie og må regnes med når superligaen af danske sangskrivere skal opstilles.
Med 36 år på bagen som turnerende sanger, sangskriver, guitarist har Benny Holst nu samlet sine favoritmusikere og udgivet albummet ”Himlen må vente”, det første siden 1981.
Pressen skrev bl.a.:”…Benny Holst har leveret ét af de senere års mest roste, helstøbte come back-albums på den danske rytmiske scene”.

Martin Andersen: Med sin elektriske violin i særegen klasse lægger Martin Andersen i høj grad en iørefaldende stil i orkesteret.
Pressen skrev bl.a.:”…i dag er han vokset til en gudbenådet solist” og “Martin Andersen…jamen, sikke en personlighed. Manden er nærmest ét med sin violin, som han stryger, filer og knipser på i forrygende tempo. Han er så energisk, at han har svært ved at holde sig i ro, når det fordres af ham. Men så er der lidt at kigge på for publikum, mens guitarerne stemmes. Med det smarte pedalsystem ved Martins fødder, formår han at finde netop den lyd der gør sangens stemning allermest intens. Fingrenes dans på violinstrengene, de fejende flotte strøg med buen, de lukkede øjne og den elastiske krop, får os til at tænke på ham som et musikalsk geni.”

Jacob Rathje: Jacob Rathje er guitarist, samt sanger. Han hører til den nye generation af danske roots-musikere. Blues, folk, country er hovedingredienserne i Rathje’s guitarspil.
Pressen skrev bl.a.: “Jacob Rathje leverer flotte guitarsoloer, krydret med diverse slide improvisationer. Det er tydeligt at han har det samlede overblik og han matcher de to andre perfekt.”

Foredrag: “Whistleblower” d. 10.03.2016, kl. 19:30 på Jyderup Højskole

Foredrag: Whistleblower – trussel eller frelser for demokratiet?

Frank Grevil, blev Danmarkskendt i 2004, da han lækkede fortrolige oplysninger om Forsvarets Efterretningstjenestes vurderinger af irakiske masseødelæggelsesvåben. Grevil skabte vild debat og afsonede efterfølgende 4 år for sine handlinger. Men er det godt eller skidt, at vi har folk som som åbner munden og fortæller følsomme fortroligheder? Er whistleblowers som Grevil en trussel eller en frelser for demokratiet? Vurdér selv når whistlebloweren Frank Grevil d. 10 marts besøger Jyderup Højskole for at fortælle sin historie.

Foredrag: Livet på Vestbredden d. 18.02.2016, kl. 20 på Jyderup Højskole

Torsdag D. 18 feb kl 20.00 besøger den unge palæstinenser Muhanned Quafesha Jyderup Højskole, hvor han vil fortælle om den aktuelle situation i Palæstina, og om hvordan det er at vokse op i et besat land.
Muhanned er en del af kampagnen ‘Open Shuhada Street” som arbejder for at forsøge at få genåbnet den tidligere travle handelsgade Shuhada Street i Hebron, som nu er blevet lukket af israelerne.
Der vil være tid til spørgsmål og debat. Arrangementet er arrangeret i samarbejde mellem Jyderup Højskole, Internationalt Forum Vestsjælland, Fredsvagterne og Palæstina Aktion.

Dato: Torsdag d. 18 feb.
Tid: 20.00
Sted: Jyderup Højskol, Sølystvej 2, 4450 Jyderup
Gratis adgang