Muligt nyt vaskeri i Jyderup – ny placering

 

02.10.20: Supplerende information til nedenstående tidligere opslag

Den 28. september 2020 drøftede regionsrådet atter sagen om placering af vaskeriet. Holbæk kommune kunne af miljømæssige grunde ikke anbefale/godkende de første 3 af de 4 drøftede placeringer i Jyderup, men henviste til matr. 5z (ved Bødkervej), som det bedst egnede. Et flertal i Regionsrådet besluttede derfor at arbejde videre med denne placering. Det er en god belutning, som antydet nedenfor må det være mere end hensigtsmæssigt at placere en større erhvervsvirksomhed i Jyderups erhversområde.

Oprindeligt opslag

For nogle år siden brændte regionens hospitalsvaskeriet i Holbæk. Regionsrådet har besluttet, at der skal opføres et nyt vaskeri og har i en periode undersøgt mulighederne for en ny placering. Både Svebølle, Svinninge og Jyderup har været nævnt som mulige placeringer for det nye vaskeri med 40 til 50 arbejdspladser.

På regionsmødet den 24. juli besluttede et flertal at pege på en placering i Jyderup, nærmere bestemt på matrikel 11d dog med forbehold for, at der kan etableres “den forudsatte vejføring”. Det står dog ikke helt klart, hvad den forudsatte vejføring er. Såfremt det viser sig, at den valgte placering alligevel ikke egner sig, kan andre områder i Jyderup komme i betragtning.

Matrikel 11d ligger på Lynggårdsvej/Rådbjergvej lige ved Postcentret og varmecentralens solcelleanlæg. På nedenstående billede er de øvrige mulige placeringer også angivet. Regionsadministrationen har indstillet følgende prioriteringer: 11d, 12n, 11l og 5z. Den gule vej er forlængelsen af Bødkervej til Lynggårdsvej og videre under jernbanen til Industriparken. Vejen vil blive etableret af Vejdirektoratet, når/hvis Skovvejen bliver omdannet til motorvej.

 Klik på billedet for at se det i et større format.

Hvis alt går planmæssigt vil vaskeriet kunne tages i brug i begyndelsen af 2023. Til den tid vil den gule vej under ingen omstændigheder være etableret, så den tungere trafik med vasketøj vil i første omgang køre ad Lynggårdsvej og Industrivej til Skovvejen (eventuelt ad Rådbjergvej/Cementvejen) , hvilket ikke er optimalt. Til gengæld ligger området fint for de af byens borgere, der forhåbentlig kan få beskæftigelse på vaskeriet. Det kan dog undre lidt, at matrikel 5z ikke er prioriteret højere, idet placeringen der vil være meget tættere på Skovvejen/motorvejen og kun kræve etablering af et kortere stykke vej fra Bødkervejens rundkørsel.

Uanset de trafikale forhold er det under alle omstændigheder en fantastisk god nyhed for Jyderup at få lokaliseret en så stor arbejdsplads.

 

Nyt efterårsprogram 2020 fra Kulturgruppen Jyderup

Kulturgruppen har udsendt sit efterårsprogram for 2020. Du kan læse det ved at klikke på billedet. De enkelte arrangementer vil løbende blive annonceret på “Det sker…..”

Endvidere finder du  foldere på:
Jyderup Bibliotek
Jyderup Hallen
www.Jyderup.dk
Infoskærme

På glædeligt gensyn!
Kulturgruppen i Jyderup og Holbæk Bibliotekerne

Holbæk kommunes boligstrategi 2020

For knap et år siden var der borgermøder i alle lokalområder, hvor borgerne kunne komme med visioner for og forslag til den kommunale boligstrategi.

På kommunalbestyrelsens møde den 26. august 2020 blev strategien fremlagt og godkendt.

Strategien er på 120 sider og kan hentes i fuldt omfang herunder.

Strategien beskrives på de første 15 sider, og herefter er der i bilag 1 en gennemgang af de forskellige lokalområder  med dokumentation af, hvad der blev talt om på borgermøderne. Desuden påpeges styrker, svagheder, muligheder og trusler i blandt andet Jyderup.

Muligt nyt vaskeri i Jyderup

 

For nogle år siden brændte regionens hospitalsvaskeriet i Holbæk. Regionsrådet har besluttet, at der skal opføres et nyt vaskeri og har i en periode undersøgt mulighederne for en ny placering. Både Svebølle, Svinninge og Jyderup har været nævnt som mulige placeringer for det nye vaskeri med 40 til 50 arbejdspladser.

På regionsmødet den 24. juli besluttede et flertal at pege på en placering i Jyderup, nærmere bestemt på matrikel 11d dog med forbehold for, at der kan etableres “den forudsatte vejføring”. Det står dog ikke helt klart, hvad den forudsatte vejføring er. Såfremt det viser sig, at den valgte placering alligevel ikke egner sig, kan andre områder i Jyderup komme i betragtning.

Matrikel 11d ligger på Lynggårdsvej/Rådbjergvej lige ved Postcentret og varmecentralens solcelleanlæg. På nedenstående billede er de øvrige mulige placeringer også angivet. Regionsadministrationen har indstillet følgende prioriteringer: 11d, 12n, 11l og 5z. Den gule vej er forlængelsen af Bødkervej til Lynggårdsvej og videre under jernbanen til Industriparken. Vejen vil blive etableret af Vejdirektoratet, når/hvis Skovvejen bliver omdannet til motorvej.

 Klik på billedet for at se det i et større format.

Hvis alt går planmæssigt vil vaskeriet kunne tages i brug i begyndelsen af 2023. Til den tid vil den gule vej under ingen omstændigheder være etableret, så den tungere trafik med vasketøj vil i første omgang køre ad Lynggårdsvej og Industrivej til Skovvejen (eventuelt ad Rådbjergvej/Cementvejen) , hvilket ikke er optimalt. Til gengæld ligger området fint for de af byens borgere, der forhåbentlig kan få beskæftigelse på vaskeriet. Det kan dog undre lidt, at matrikel 5z ikke er prioriteret højere, idet placeringen der vil være meget tættere på Skovvejen/motorvejen og kun kræve etablering af et kortere stykke vej fra Bødkervejens rundkørsel.

Uanset de trafikale forhold er det under alle omstændigheder en fantastisk god nyhed for Jyderup at få lokaliseret en så stor arbejdsplads.

 

Bliv vært for et dialogmøde

 

Kommunalbestyrelsen har besluttet at holde 3 dialogmøder i lokalområderne. Det bliver i maj, august og november. Møderne holdes fra 18.30 til 21.

Foreninger, virksomheder, institutioner, lokalfora og borgere kan lægge billet ind på værtsskabetog dermed også på temaer eller emner for dialogen.

Jyderup Højskole og Jyderup Erhvervsforening vil i samarbejde byde ind på værtskabet i Jyderup, men også andre i Jyderup har mulighed for at byde ind.

Læs kommunens indbydelse her:

https://usercontent.one/wp/jyderup.dk/wp-content/uploads/2020/03/Lokalområder-Vært_2020.pdf

Mere samkørsel fra Jyderup?

Holbæk kommune hjælper lokalområderne i gang – skal Jyderup være det første?

Når vi kører sammen, bliver det lettere og billigere at komme rundt i kommunen, samtidig med at vi
mindsker CO2-udslippet og lærer hinanden at kende. Derfor har Holbæk Kommune og Movia lavet aftale
med NaboGO: En app, som gør det nemt at køre sammen.

Men vi har brug for din hjælp til at give den luft under vingerne. For hvad er en samkørselsapp uden
brugere? Så hvis du vil være med til at åbne menneskers øjne for samkørsel – og deres bildøre for naboerne
– er det nu, at du eller din forening, din skole, dit lokalområde eller andre skal skrive til os.

Holbæk kommune fokuserer  på at hjælpe 3-4 af kommunens 18 lokalområder godt i gang. Disse område vil modtage en særlig indsats fra kommunens side. De første områder vil blive udvalgt ud fra interesse og engagement i at få samkørslen til at fungere.

Læs meget mere om dette gode initiativ på kommunens hjemmeside, lige her.

 

 

Præmiering af bevaringsværdige huse

Holbæk Kommune har i samarbejde med Historiske Huse, FBL-Holbæk og Museum Vestsjælland valgt at sætte fokus på kommunens mange bevaringsværdige huse.

Du kan hjælpe med at finde de små perler og på den måde bakke op om kampagnen, der kører indtil 1. marts 2020. Herefter vil de 10 mest bevaringsværdige huse blive udvalgt og præmieret med en særlig plakette fra Historiske Huse.

Hvis du ønsker at melde et hus ind, så skal du gøre følgende:

  • Tag et billede af et hus, som du mener er interressant og værd at bevare
  • Lav en kort beskrivelse af, hvorfor netop dette hus er noget særligt
  • Send det som mail til bygningsbevaring@holb.dk
  • …eller læg det på instagram med #bevaringsværdigeholbæk

Det er lige meget, om det er et byhus eller et landhus, om det ligger i Jyderup eller Gislinge – bare du synes, det er et hus, der giver noget til omgivelserne, kvarteret, Holbæk Kommune eller sågar hele resten af Danmark.
Selvom indehaverne af bevaringsværdige huse ofte går langt for at forskønne deres huse, og dermed giver os andre noget smukt at se på, så gælder den private ejendomsret naturligvis. Så husk at udvise respekt for beboerne, når du tager dit billede.

Hvis du sender et billede ind, vil det blive vist på nedenstående side:

Se billederne, og læs om kampagnen på denne side

Tilskud til til udvikling eller forskønnelse i 2020

Kommunalbestyrelsen har i 2020 afsat en pulje på 300.000 kr. til udvikling/forskønnelse i lokalområderne. Puljen fordeles på 4 projekter, der hver får 75.000 kr. Folkeoplysende foreninger (herunder de forskellige lokalfora i lokalområderne), frivillige foreninger og andre selvorganiserede grupper i lokalområderne uden for Holbæk by kan søge om midler fra puljen. Der kan ikke ydes tilskud til erhvervsdrivende eller privat ejendom.

Der kan søge penge til initiativer eller projekter, der:

  • bidrager til udvikling og/eller forskønnelse af lokalområderne uden for Holbæk by
  • kommer det lokale fællesskab til gavn
  • kommer en bred kreds af borgere til gavn
  • har en samlet projektsum på minimum 125.000 kr.  (Det er muligt at medregne værdien af frivillig arbejdskraft i egenfinansieringen. Værdien af frivillig arbejdskraft fastsættes til 100 kroner i timen og den må maksimalt udgøre 50 procent af egenfinansieringen svarende til 25.000 kroner).

Desuden gælder det, at:

  • der kun kan søges om 75.000 kr. hverken mere eller mindre
  • der kun kan søges via Holbæk kommunes Fritidsportal, se kolonnen til højre
  • der ikke kan søges midler til projekter, der efterfølgende pålægger Holbæk Kommune driftsudgifter til vedligehold eller lignende, med mindre særlige forhold taler derfor; fx. hvis der er lavet en forudgående aftale eller kontrakt (spørg din fælles-skaber *), hvis du er i tvivl)
  • der ikke gives puljemidler til alkohol, stoffer og tobak, eller til projekter med stødende, racistisk, uetisk eller ulovligt indhold.

Fristen for at indsende ansøgning via Fritidsportalen er 1. marts 2020.  Hvis der ønskes sparring på en ansøgning, så står fælles-skaberne *) til rådighed.

Ansøgninger fra Jydeupområdet skal ikke godkendes lokalt, men alle er naturligvis velkomne til at kontakte de eksisterende projektgrupper for råd og vejledning og/eller eventuelt samarbejde om nye projekter. Undertegnede er også til rådighed for for eventuelle spørgsmål.

Sådan søger du:

Der kan kun søges via kommunens fritidsportal, hvilket kræver, at du som ansøger er oprettet på denne. Lokalforum og mange af vores foreninger (herunder Jyderups Fremtid) er oprettet, så du kan overveje at ansøge via lokalforum eller en forening. Du kan også henvende dig til vores fællesskaber *).
Hvis du vil søge som privat person, kan du på forsiden af Fritidsprotalen begynde med at oprette dig som forening, på den efterfølgende side, kan du nederst vælge at oprette dig som privat bruger. Det er måske lidt kringlet, og er du i tvivl, kan  du kontakte Kultur- og fritidssekretariatet på 72 36 74 90.

Herunder er en kopi af det ansøgningsskema, som ligger på Fritidsportalen. Klik på billedet, så kan du printe skemaet ud og forberede din ansøgning:

Du finder Fritidsportalen her

Muligheden for at ansøge om tilskud dukker først op på portalen, når du er logget ind som bruger.

Alle ansøgninger behandles af fælles-skaberne i Holbæk Kommune. Fælles-skaberne indstiller projekter overfor Udvalget for Kultur og Fritid, der foretager den endelige beslutning.

Beslutning om bevilling eller afslag meddeles ansøgerne senest 30. april 2020.

Yderligere oplysninger findes på kommunens hjemmeside: http://holbaek.dk/politik/holbaek-i-faellesskab/lokal-udvikling/lokalomraadernes-udviklingspulje/ 

Der er også andre muligheder for at søge tilskud i Holbæk kommune. Her er en samlet oversigt over mulighederne: https://holbaek.dk/kultur-og-fritid/faellesskab/tilskud

Preben Gajhede, tlf. 2225 9475 eller på mail preben.gajhede@mail.dk

*) Fællesskaberen for Lokalforum Jyderup er:

Louise Pilegaard Sørensen

 

Nyt forårsprogram 2020 fra Kulturgruppen Jyderup

Kulturgruppen har udsendt sit forårsprogram for 2020. Du kan læse det ved at klikke på billedet. De enkelte arrangementer vil løbende blive annonceret på “Det sker…..”

Endvidere finder du  foldere på:
Jyderup Bibliotek
Jyderup Hallen
www.Jyderup.dk
Infoskærme

På glædeligt gensyn!
Kulturgruppen i Jyderup og Holbæk Bibliotekerne

Julestjerner på Observatoriet

Det er snart  tid for julekalendere og i år genudsender DR julekalenderen, Julestjerner, der foregår på Observatoriet og i den lille landsby, Brorfelde. Observatoriet åbner derfor op den 30. november og helt indtil 23. februar, så alle kan få mulighed for at opleve filmkulissen og de mange aktiviteter.

Mere end en filmkulisse
Observatoriet i Brorfelde er mere end en filmkulisse. Det er et aktivt opdagelsescenter, som hele året rundt tager imod gæster i alle aldre, som er nysgerrige på astronomi, geologi, natur og teknik. Når DR genudsender julekalenderen, Julestjerner, er det derfor en oplagt mulighed for Observatoriet at invitere indenfor. Det bliver med både rundvisninger og spændende aktiviteter, og om aftenen kommer teleskoperne frem og zoomer ind på vinterhimlens stjerner.

Alle er velkomne fra den 30. november og helt ind til den 23. februar. Næsten alle dage kl. 11-19. Der er dog nogle, som kan se frem til en gratis oplevelse. Det er kommunens folkeskoler, som kan booke en rundvisning på hverdage mellem kl. 11-16 eller komme forbi og opleve området på egen hånd med gratis entre.
”Vi glæder os over at både Observatoriet og hele Holbæk får stor opmærksomhed i bedste sendetid, når Julestjerner løber over skærmen i december og håber selvfølgelig, at folk vil strømme hertil fra nær og fjern – og samtidig giver det alle kommunens folkeskoleklasser muligheden for at besøge os,” fortæller leder ved Observatoriet, Jule K. L. Bouchet.

Ole Hansen, Formand for udvalget for Kultur og Fritid, Holbæk Kommune er også begejstret:
”I Holbæk Kommune synes vi, at Observatoriet i Brorfelde, er et rigtig godt vindue til naturvidenskaben, og så er det en oplagt mulighed, når DR genudsender Julestjerner, at give eleverne i kommunens folkeskoler en ekstra oplevelse. Selvfølgelig skal de ud og se det sted fra TV, som ligger så tæt på, hvor de bor,” siger han.

Åbningstider på Observatoriet
30. november – 23. december: Alle dage 11.00 – 19.00
24. december:                              Åbent kl. 11.00 – 14.00.
25. december:                              Lukket
26. december-29. december:   Åbent kl. 11.00 – 19.00
30. december-3. januar:           Lukket
4. januar- 7. februar:                 Alle dage 11.00 – 16.00
8. februar-23. februar:              Åbent kl. 11.00 – 19.00.

Mere om Julestjerner på observatoriet
”Der guld i bakkerne,” siger Vera Grus fra julekalenderen. Kom og find hendes guld og bliv klogere på istidslandskabet omkring Observatoriet. Se Sus og Bobs kikkert, som tilfældigvis er Danmarks største stjerneteleskop. Tag ingeniørhatten på og byg rum-modeller i Plus-Plus værkstedet, hør om fremtidens observatorium, se udstillingen ”Rundt om Månen”, tag turen på planetstien og vær med til julestjerner by night, når vi tager teleskoperne frem og zoomer ind på vinterhimlens stjerner hver eneste aften. Og er det overskyet, får I en fantastisk oplevelse i vores oppustelige planetarium.
Vi giver selvfølgelig julestjernerundvisninger – helt uden spoilers!

Bilag til borgermødet den 21/10 2019 om boligstrategi

Dette opslag rummer dels et uddrag af kommunens omrrådeanalyse og dels en række kort over “ledige” boligområder i Jyderup.

Områder med lokalplaner, der uden videre kan udnyttes – hvis ejerne ønsker det – rummer:

14    Etageboliger,
251 Tæt-Lav boliger (typisk rækkehuse) og
126 Åben-Lav boliger (typisk parcelhuse)

Klik på det, du vil se og brug “Til toppen” pilen i nederste højre hjørne for at komme tilbage hertil:

Uddrag af kommunens boliganalyse fra maj 2018 vedrørende Jyderup. Klik på billederne for at gøre dem større og mere læsbare.

I nedenstående boligområder er der aktuelle planer om at igangsætte byggeri. Lokalplanen for Mariendal er endnu ikke godkendt, men bygherre har allerede ombygget den tidligere børnehave til 14 mindre boliger:

Dette er det eneste område Holbæk kommune alene kan disponere over. Det markerede område har været i et samlet udbud siden maj 2019:

Lokalplanlagte områder:

Område, som i kommuneplanen er udlagt som muligt boligområde, men som ikke er lokalplanlagt:

Høring om forslag til ny trafiksikkerhedsplan

 

 

Holbæk kommune har sendt et forslag til trafiksikkersplan for 2020 – 2025 i høring fra 17/9 til 20/10 2019.

Læs mere om høringen, herunder hvor eventuelt høringssvar skal sendes hen.

Trafiksikkerhedsgruppen i Jyderup forventer at afgive høringssvar, så har du bemærkninger til trafiksikkerhedsplanen, må du meget gerne skrive til gruppens formand: Gert Mortensen på mail: goldenstenholm@mail.dk

Høringen er afsluttet.

Trafikgruppen har fremsendt høringssvar, læs det her

 

Hent trafiksikkerhedsplanen med et klik på billedet: