Aktuelt er der politiske drøftelser om 2 problemstillinger, som kan betyde meget for arbejdet i de enkelte lokalfora. Herunder er der et link til en pressemeddelelse, som kommunen har udsendt d. 12/11, og som fortæller lidt nærmere om den ene problemstilling, som handler om økonomi og en deraf følgende reduktion af fælles-skaberne som er bindeleddet mellem lokalområderne og byrådet/administrationen:
Pressemeddelelse om nye vilkår for lokal udvikling
Den anden problemstilling vedrører selve organisering af lokalforum. Styregruppen har modtaget følgende information:
En ny model for administration
Projektudvalget for Lokal Udvikling besluttede i går (11/10) at indstille en ny administrationsmodel for lokalområdernes årlige tilskud til byrådet, fordi den nuværende på flere områder ikke er hensigtsmæssig eller lovlig. Den nye administrationsmodel betyder, at alle lokalforaene organiseres som forening – enten som selvstændig forening eller som tilknyttet/indeholdt i en eksisterende forening. Foreningerne indgår en etårig samarbejdsaftale med kommunen, der udløser det faste tilskud. Byrådet behandler indstillingen senere i år. Godkender byrådet administrationsmodellen, skal den indfases i perioden frem til marts 2017. Sagen fremgår også af udvalgets dagsorden: https://holbaek.dk/politik/byraad-og-udvalg/dagsordener-og-referater/?agendaId=5211&agendaType=Referat
I det nyhedsbrev som styregruppen udsendte den 12/11 er begge problemstillinger omtalt. Lokalforums styregruppe vil snarest drøfte, hvad de nye vilkår vil kunne betyde for arbejdet i vort lokalforum. Som det også fremgår af nyhedsbrevet, har styregruppen planlagt et borgermøde den 22/11 med evaluering af lokalforums rammer. På baggrund af ovenstående information ligger det nok helt fast, at mødet får et lidt andet indhold. Det vil vi vende tilbage til.’
NB Rettelse den 26/10: Borgermødet er flyttet til mandag d. 21/11
Tilsyneladende er der administrative/juridisk grunde til, at lokalforum nu skal organiseres som foreninger. Det kan virke helt besynderligt, når vi i samme brev fra kommunen også får denne information:
Frikommune
Holbæk Kommune er i mandags blevet udpeget som frikommune under temaet ’borgerinvolvering og samskabelse’. I et netværk med fem andre kommuner kan vi derfor søge om fritagelse fra en række regler og love i en forsøgsperiode fra 2016 til 2020.
Meningen med at være frikommune er at fjerne nogle af de benspænd og begrænsninger, vi hver især og sammen oplever i samarbejdet. Som kommune har vi eksempelvis oplevet, at vi ikke kunne forsikre borgere, der indgik i et frivilligt samarbejde med kommunen. I har helt sikkert også oplevet begrænsninger. Gennem frikommune-forsøget kan vi afprøve, hvordan friere rammer kan bruges til at styrke samarbejdet mellem borgere og kommune. De fem øvrige kommuner i netværket er: Assens, Nordfyn, Ringkøbing, Skjern, Slagelse, Århus. Gennem netværket kan kommunerne lære af hinandens erfaringer og opnå både hurtigere og stærkere udvikling af området.
Vi vil selvsagt gerne høre jeres oplevelser af, hvad der begrænser jer og samarbejdet i det hele taget. Også det hører I nærmere om i november.
Læs mere her om frikommune-forsøget her: http://holbaek.dk/nyheder-og-presse/nyheder/frivillighed-og-faellesskab/2016/frikommune-friere-rammer-for-frivillige/
Det er svært af finde sammenhæng i ovenstående to informationer!!
Preben Gajhede